Her kan du læse mere om foredrag og arrangementer i den kommende sæson.
Få det hurtige overblik ved at klikke på overskrifterne i boksen til højre!
Åndssvag, asocial og løsagtig - 06. december 2023. Den socialdemokratiske K. K. Steincke var hovedarkitekten bag den racehygiejniske lovgivning i Danmark. Steincke fik indført racehygiejnen i et politisk program i Danmark. Det skete med sterilisationsloven fra 1929, som placerede Danmark i en absolut førerposition i den europæiske eugenik. Man var i datidens optik bange for, at de såkaldte ”åndssvage,” ”abnorme” og ”sindssyge” individer ville formere sig med stor hast. Kvindehjemmet på Sprogø, var en Ø- anstalt, der blev oprettet i 1923 som en del af Den Kellerske Aandssvageanstalt under ledelse af Christian Keller. Man var overbevist om, at det var for ’samfundets og individets bedste’ at isolere de mennesker, man mente havde dårlige arvelige anlæg.
“Menneskemaleren” Kirsten Kjær - 10. januar 2024. Foredraget præsenterer maleren Kirsten Kjær (1893-1985), en markant outsider i dansk kunsthistorie, der arbejdede med at forny portrættet på et tidspunkt, da det nærmest blev betragtet som dødt. Kirsten Kjær fik tilnavne som ”Minefeltets dronning” og ”Søster til Hekla”, men selv kaldte hun sig ”Menneskemaler”. Hendes mål med den lange række portrætter af kendte såvel som ukendte personer var at udtrykke menneskets situation i en udfordrende og krisepræget samtid. Hendes udgangspunkt var ekspressionismen, men formen forandrede sig gennem tiden i dialog med både den spontane kunst og hippietidens flowerpower-idealer.
DANSK MARITIM HISTORIE, I: Sejlskibstidens Fanø - 11. januar 2024. Fortællingen om en befolkning, der greb en chance og udnyttede den til det yderste. Fanøs sandede jorde var oprindelig befolket af en fattig fisker- og bondebefolkning, der desuden drev lidt tuskhandel. I 1741 fik befolkningen mulighed for at frikøbe øen og fik derved også mulighed for at drive søfart. I løbet af få år blev skibsfart øens altdominerende erhverv, og trods øens totale mangel på skove blev også skibsbyggeri et vigtigt islæt i Fanøs maritime næring.
Sådan lykkes du med tværgående ledelse - 16. januar 2024. Pak skyklapperne væk. Løft blikket. Skab samarbejdsrum. Rammesæt og lyt. Det er nogle af komponenterne til mere kvalitet og effekt i opgaveløsningen til gavn for borgere, brugere og økonomien. Det hedder tværgående samarbejde, som kalder på tværgående ledelse. Men hvordan skaber vi i praksis de bedste rammer for tværgående samarbejde og ledelse, når hverdagen også byder på økonomiske barrierer, forskellige fagligheder og modarbejdende incitamentsstrukturer? 
DANSK MARITIM HISTORIE, II: Anlæggelsen af Esbjerg Havn - 18. januar 2024. Planerne om en havn ved Esbjerg blev født af Danmarks nederlag i 1864 i krigen mod Preussen og Østrig og det efterfølgende tab af hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Initiativtagernes argumenter for den nye havn var behovet for erstatning af tabte havne i hertugdømmerne og ønsker om at lede dansk vestvendt handel uden om tyske havne, men havneplanerne rummede også ønsker om jernbaner og egnsudvikling. 
Cobrakunst på tværs af Jerntæppet - 24. januar 2024. Adjunkt og ph.d. i Kunsthistorie ved Københavns Universitet, Kristian Handberg, fortæller om sin forskning i Cobra under den Kolde Krig og danske kunstneres udstillinger på den anden side af Jerntæppet i de statssocialistiske lande. 
DANSK MARITIM HISTORIE, III: Fra sort guld til Power to X - 25. januar 2024. I 1962 fik skibsreder A.P. Møller koncession på efterforskning og indvinding af olie og gas fra Danmarks undergrund. Det blev startskuddet til et erhvervseventyr uden sidestykke i moderne dansk historie. Resultatet blev nemlig ikke blot opbygningen af en dansk olie- og gasindustri, som gjorde landet selvforsynende med disse råstoffer. Den opsamlede viden og knowhow førte også til, at vindmølleindustrien gik til søs, etablerede nogle af verdens største havmølleparker og bragte dansk industri i førertrøjen inden for vedvarende energi. 
UR-KATASTROFER, I: Udslettelsen af Hercalanum og Pompeji (79. e.Kr.) - 01. februar 2024. De romerske oldtidsbyer, Pompeji og Herkulanum, ligger begge i Napolibugten ved vulkanen Vesuvs fod. Ved et katastrofalt og voldsomt vulkanudbrud i år 79 gik begge byer til grunde, nær-ved alle indbyggere blev dræbt og byerne forsvandt under pimp- og lavasten. De var tabt og glemt i mere end 1600 år. Først i 1700-tallet blev Pompeji og Herkulanum genopdaget og store udgravninger blev påbegyndt og de fortsætter stadig. Fordi de to byer, og flere rigmandsvillaer i området er så velbevarede, giver de to antikke byer et sjældent indblik i det romerske dagligliv, der endte så brat, da vulkanen gik i udbrud og katastrofen ramte, men som samtidig skabte en tidslomme, som vi i dag kan besøge og udforske. 
UR-KATASTROFER, II: Jordskælvet i Lissabon (1755) - 15. februar 2024. På allehelgensdag (den 1. november) 1755 blev Lissabon ramt af en katastrofe, som er en af de alvorligste i Europas historie. Mindst 30.000 mennesker omkom på grund af jordskælvet og de to følgende katastrofer: En flodbølge (tsunami) samt omfattende brande. En meget stor del af byen lå i ruiner. Slotte og kirker var styrtet sammen. Politisk fik katastrofen stor betydning for Portugals videre udvikling. Faktisk startede katastrofen en meget positiv udvikling. Kirken stillede sig det spørgsmål: ”Var det Guds straf for et usædeligt levned, som havde udløst det?
UR-KATASTROFER, III: Jyllandsslaget (1916) - 22. februar 2024. Den 31. maj og den 1. juni 1916 fandt det hidtil største søslag i verden sted ca. 100 km vest for Den jyske Vestkyst. Kanontordenen kunne høres i Jylland. Slaget kunne blive afgørende for udfaldet af Den første Verdenskrig. Næsten 10.000 mand omkom inden for et halvt døgn, og eksperter diskuterer stadig om, hvem der vandt. Få baggrunden for slaget, den tekniske udvikling og beskrivelsen af selve kamphandlingerne, som de fandt sted, time for time. Den britiske flåde, ”Royal Navy”, havde på det tidspunkt verdens største flåde, men Den kejserlige tyske Marine havde i årene frem til krigens udbrud opbygget en stor, moderne flåde, som i mange henseender var på et højere teknisk niveau.
Odderen – en succeshistorie i dansk naturforvaltning - 28. februar 2024. Fra at være på randen af udryddelse i begyndelsen af 1980`erme er odderbestanden i Danmark nu igen udbredt i det meste af landet. Odderens positive bestandsudvikling bliver i dag betegnet som en succeshistorie i dansk naturforvaltning.
PRÆ-COLUMBIANSKE KULTURER, I: Guld, guder og fyrstegrave - 29. februar 2024. Arkæologiske udgravninger inden for de sidste år har givet ny viden om de forhistoriske indianske kulturer, der gik forud for inkaerne. I begyndelsen af det andet århundrede i det nordlige Peru opstod Moche-kulturen, der kom til at beherske en stor del af nordlige ørken-kystområder. Moche-kulturerne var et højt udviklet landbrugssamfund baseret på store kunstvandingsanlæg med klassedelte fyrstedømmer, hvor rituelle kampe fandt sted for at tage fanger, der skulle bruges til menneskeofringer.
Familiens sorte får - 29. februar 2024. Carl ville hellere løbe på skøjter end arbejde, og Jens fik en tatovering til minde som sin kone og børn, da han og konen blev skilt – det ved vi fra fængslernes fangeprotokoller. Med udgangspunkt i sorte får fra egen familie, gennemgår slægtsforsker Peter Olsen kilder, der berettet om fortidens forbrydere og deres gerninger. 
PRÆ-COLUMBIANSKE KULTURER, II: Inkaer, mumier og glemte byer - 07. marts 2024. Inkariget, Tawantinsuyu, var den største statsdannelse på det sydamerikanske kontinent, da spanierne erobrede riget i 1532. Riget strakte sig fra den sydlige del af Colombia, Ecuador og Peru, og dele af Bolivia, Argentina og Chile, et område på over 5000 km i længden med ca. 16 millioner indbyggere. Erobringerne foregik med hjælp af spioner, gaver og krigsførelse. De havde en velordnet hierarkisk samfundsstruktur og en højt udviklet teknologi, der hverken kendte til hjulet, jernet eller et skriftsprog.
PRÆ-COLUMBIANSKE KULTURER, III: Mesoamerika: Fra Olmekerne til Mayaerne - 14. marts 2024. Mesoamerika var et af de kulturelle arnesteder i den nye verden. Der er svimlende mange kulturer i dette område i betragtning af deres forskelligheder og de særskilte sproglige familier, som disse tilhører til. Disse forskelle kan ikke understreges nok, når man indser, hvor anderles de forskellige sprogfamilier er. Og alligevel udviklede, interagerede og trivedes disse kulturer gennem årtusinder i dette område, mellem de amerikanske kontinenter. For at placere Mesoamerika bedre, vil regionens geografi blive introduceret, såvel som nogle af de kronologiske rammer, som strækker sig fra den præklassiske periode (efter ca. 1500 f.Kr.) til den postklassiske (efter 1000 e.Kr. indtil spaniernes ankomst). For at understrege fælles punkter mellem de mesoamerikanske kulturer vil nogle af de vigtigste afgrøder blive nævnt, herunder majs, bønner, squash, vanilje samt chili og kakao.
Verdens mange sprog - 18. marts 2024. Verdens mange sprog opfører sig helt forskelligt. Det, man kan sige med et enkelt ord på ét sprog, kræver flere sætninger på andre - og omvendt. Ingen sprog rummer det hele, og de fokuserer helt forskelligt på det, man kan opleve i verden. Alle sprog er udviklet gennem århundreder/årtusinder til at kunne spejle de samfund, de skal fungere i. På dansk har vi mange ord for vådt vejr i både frosne og tøede udgaver som regn, rim, gus, tåge, rim, sne, hagl og slud. Det har arabisk ikke. Det har til gengæld ord for andre slags vejr, som dansk ikke rummer. 
PRÆ-COLUMBIANSKE KULTURER, IV: Aztekernes kultur og historie - 21. marts 2024. Den aztekiske kultur udvikledes fra tidligere kulturer i Mexico-dalen imellem ca. 1200-1500, og er i dag blandt de bedst kendte og mest veldokumenterede oprindelige kulturer på det amerikanske kontinent. Det skyldes, at de inden den spanske invasion havde etableret politisk dominans over store dele af Mexico, og at det blev spaniernes erobring af deres rige, der lagde grunden for etableringen af de spanske kolonier i Nordamerika. I den tidlige koloniperiode produceredes store mængder skriftlig dokumentation af såvel erobringsprocessen, som af de oprindelige kulturer. Foredraget beskriver aztekerrigets historiske udvikling frem til spanske erobring, samt hovedtræk af aztekisk kultur og religion, og derefter erobringsprocessen og de deraf følgende omvæltninger, og hvordan oprindelige folk i Mexico i dag finder rødder tilbage hos aztekerne.
AFGHANISTAN. Imperiernes Kirkegård – Mellem Taliban og Jihad”, IV - 04. april 2024. Temarækken afsluttes med en belysning af forholdet mellem den nationalistiske og islamistiske Taliban-bevægelse og de mere internationalt orienterede jihadistiske bevægelser, som Islamisk Stat og Al-Qaeda. Taliban vekslede mellem at være en regering i 1990´erne og en guerillabevægelse indtil den endegyldige magtovertagelse efter Koalitionens exit i 2021. Talebanerne er en sunnimuslimsk bevægelse, der lægger særlig vægt på ortodokse værdier, som renhed, Sharia som stats-lov og segregering mellem kønnene. Bevægelsen opstod i de etniske pashtuneres område i Afghanistan.
Irakkrigen – 20 år efter - 11. april 2024. Den internationale invasion, der i 2003 gennemførte invasionen af Irak, havde et klart mål: at fjerne det politiske system ledet af Saddam Hussain, der gennem årtier havde opbygget et diktatur, der politisk igen og igen havde udfordret Vesten.
Faderskab og skilsmisse - 25. april 2024. Faderskab og skilsmisse - Mon ikke alle slægtsforskere er stødt på børn født uden for ægteskab og ægteskaber endt i skilsmisse. I første del af foredraget kigges nærmere på den vanskelige sporing af de udlagte barnefædre og kildemulighederne gennem tiden. I anden del af foredraget ses på muligheden for skilsmisse og de skiftende regler omkring disse.
Kulturmøder og religiøse fjendebilleder i antikken og nutidens Europa - 02. maj 2024. I det gamle Rom skændtes hedenske romere og kristne kirkefædre bravt om (af)gudsdyrkelse, ind-voldstydning og (fup)mirakler, bordelbesøg, gladiatorshows, ædegilder, druk, hor og kvindelig forfængelighed, blandt meget andet. Så vidt datidens religionsdebat. I nutidens europæiske religions-debatter skændes man om civilisationssammenstød, indvandring, integration, demokrati, ytringsfrihed, sexualmoral, kvindeundertrykkelse og brugen af muslimsk hovedbeklædning i det offentlige rum.
