13. september 2023. Hvordan kan vi forstå de udfordringer, som klima- og biodiversitetskriserne rejser? Og hvilke omstillinger er der brug for at sætte i værk? Foredraget belyser økologisk økonomis bud på svarene. Perspektivet sætter det naturmæssige grundlag for samfundet – energi, økosystemer, ressourcer – i centrum for den økonomiske forståelse og lægger op til at ”regne i natur” i stedet for penge.

26. september 2023. Hvorfor ser vi mennesker forskellige ud? Hvorfor lider nogle befolkningsgrupper oftere af nogle sygdomme end andre befolkningsgrupper? Og hvad kan vi forvente at konsekvenserne af de globale klimaforandringer bliver? Disse spørgsmål, og mange andre, kan fortidens DNA hjælpe med at give svar på.

26. september 2023. Slægtsforsker Peter Olsen viser teknikker og metoder, man kan anvende til at få succes med DNA-slægtsforskning. Hvordan bevarer man overblikket over de match, man har arbejdet med, og overblikket over, hvilke af ens aner, der rent faktisk var ens biologiske slægt?

28. september 2023. Reformationen er en besindelse på fortiden og en overvejelse af dens betydning nu og i fremtiden. I mange af reformationskir-kerne foretages en række ændringer af de gudstjenstlige former. Lutherdommen er forholdsvis konservativ, men den reformerte kirkeafdeling løber linen ud med en massiv afvisning af kunst i kirkerne.

02. oktober 2023. ”Pelle Erobreren” I-IV (1906-1910) er Nexøs visionære storværk, der på kort tid sikrede ham verdensberømmelsen. Gennem mere end hundrede år er værket blevet og bliver stadig underkastet nye og højst forskellige fortolkninger. Så hvad er det mon, der bliver ved med at fascinere nye læsere af denne roman, hvori det forrige århundredes fremrykkende arbejderbevægelse spejlede sig i årene før 1. Verdenskrig?

05. oktober 2023. I efteråret 2001, da USA og den vestlige koalition som reaktion på 9/11 gik ind i Afghanistan, bevægede global sikkerhed under den amerikanske verdensorden sig ind i en ny æra: kampen mod terror. Den eneste tilbageværende supermagt USA, der siden ”Den Kolde Krig”s afslutning havde sat dagsordenen for det internationale sikkerhedssystem, engagerede sig militært i stor skala i Afghanistan. Engagementet trak naturligt allierede NATO-lande ind i et to årtier langt engagement, hvor skiftende strategier for at etablere et stabilt Afghanistan blev afprøvet.

11. oktober 2023. I dag er ledelse ikke en opgave, der alene bliver løst på direktionsgangen eller inde på lederens kontor. Medarbejdere bidrager i dag til ledelse – også selvom der ikke står ’leder’ på deres visitkort. Det gælder særligt for de mennesker, der har funktioner som fagkoordinator, vagtplanlægger, projektleder eller lignende. Når udøvelsen af ledelse fordeles på flere hænder, kan det beskrives ud fra den ledelsesform, der kaldes for distribueret ledelse. På dette foredrag ser vi nærmere på denne ledelsesform. Men hvordan lykkes man med at arbejde med distribueret ledelse? Hvad kræver det af lederen, og hvad kræver det af medarbejderne? Hvilke faldgruber skal man være opmærksom på, og hvordan styrer man udenom disse?

12. oktober 2023. Temarækken afsluttes med en belysning af forholdet mellem den nationalistiske og islamistiske Taliban-bevægelse og de mere internationalt orienterede jihadistiske bevægelser, som Islamisk Stat og Al-Qaeda. Taliban vekslede mellem at være en regering i 1990´erne og en guerillabevægelse indtil den endegyldige magtovertagelse efter Koalitionens exit i 2021.

19. oktober 2023. I det gamle Rom skændtes hedenske romere og kristne kirkefædre bravt om (af)gudsdyrkelse, ind-voldstydning og (fup)mirakler, bordelbesøg, gladiatorshows, ædegilder, druk, hor og kvindelig forfængelighed, blandt meget andet.

24. oktober 2023. Vores hjerne består af over 100 mia. celler som kommunikerer med hinanden i komplicerede netværk. Men hvordan hjælper hjernen os med at lære nye færdigheder og med at navigere i en stadig mere kompleks verden? Og hvorfor svækkes disse evner undertiden med alderen? Hør om hvordan forskerne de seneste årtier har opnået en række gennembrud i vores forståelse af hjernen – takket være bl.a. teoretisk fysik og avanceret skanner-teknologi. Vi har nu en omfattende viden som dagligt kommer patienterne til gode.

26. oktober 2023. Mange af vore forfædre har levet som fæstebønder og været undergivet en godsejer, når vi er tilbage i 1700-tallet. Hvordan var det at være fæstebonde, og hvilke regler gjaldt for fæstet? Vi får præsenteret en lang række kilder, som kan fortælle om anernes liv, og hører om, hvor finder vi dem.

30. oktober 2023. ”Intet kan være mig kærere end at skrive, fordi intet synes mere ubelejligt og taabeligt”. Sådan begynder forfatterens navnefælle, fortælleren Martin Kræmmer, romanen ”Lykkelige Kristoffer” - et ’helteepos’ over en ung og fattig hallandsk adelsmands oplevelser under den nordiske syvårskrig.  

26. oktober 2023. Temarækken ”LIBERALISMEN. Historien bag en ideologi i mange former”, I-III vil gennem tre foredrag med dr.phil. Michael Böss, historiker og forfatter, tage sit udgangspunkt i de antikke græske bystaters frihedsforståelse, der på mange måder adskiller sig fra nutidige liberales. Under renæssancen begyndte frisættelsen fra den middelalderlige kirkes fuldstændige vidensmonopol, parallelt med bystaternes og individets frigørelse fra det feudale samfunds snærende bindinger.

02. november 2023. Den klassiske liberalisme i begyndelsen af 1800-tallet var et frontalangreb på enevældens statsstyrede økonomi og borgerens uhæmmede foretagsomhed betragtedes, som en væsentlig forudsætning for kampen mod århundreders fattigdom, ufred og manglende dannelse. Kampen for borgerrettigheder blev centrale og skulle beskyttes af den moderne retsstat.

07. november 2023. Faglig ledelse handler om at opnå en fælles forståelse af faglig kvalitet og indfri denne i praksis. Det er lettere sagt end gjort, men forskningen viser, at det som leder af fagprofessionelle medarbejdere (fx skolelærere, socialrådgivere og sygeplejersker) er vigtigt med den faglige ledelse. Faglig ledelse er nemlig et centralt redskab til at udvikle fagligheden og sikre motiverede medarbejdere.

07. november 2023. Ordet ‘antistof’ fremkalder ofte vilde forestillinger om fx dommedagsvåben eller energikilder til rumskibe. Men hvad er de videnskabelige facts om antistof? I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction. Og hvorfor er der så stor interesse for dette gådefulde antistof? Fordi universet slet ikke burde eksistere. For da universet opstod ved Big Bang, burde der være skabt lige meget stof og antistof, og de ville tilintetgøre hinanden. Men antistoffet er pist forsvundet.

08. november 2023. Danmarks natur er under pres, og Holstebro Folkeuniversitet sætter i en lille serie af foredrag fokus på biodiversiteten helt lokalt i Nordvestjylland. Den første aften er der fokus på de vilde insekter og de vilde planter: Hvad er grunden til, at nogle arter går voldsomt tilbage eller ligefrem forsvinder, mens andre arter ser ud til at klare sig godt i det moderne landskab?

09. november 2023. Efter anden verdenskrig opstod neo-liberalismen, som en direkte kritik af mellemkrigstidens alt for fællesskabsorienterede ”natvægter-stat”. I det følgende halve århundrede får det konsekvenser for samfund og kultur i form af markedsliberalisme, rettighedsliberalisme og kulturliberalisme. Og tilmed identitets-politik. Modsat har liberalismens tilhængere ment, at vi skylder den alt det bedste i det moderne samfund.

14. november 2023. Vi har på kort tid flyttet store dele af vores liv ud på internettet – både privat, arbejds- og forretningsmæssigt. Mange systemer ville bryde sammen hvis alle havde adgang til alt på nettet. Det ville fx betyde at ingen brugernavne og passwords var sikre, og der ville ikke være nogen garanti for at det du sender når frem uden at være manipuleret. Den eneste teknologi der kan løse det problem er kryptografi. Hør fx om hvad der egentlig foregår – herunder matematikken bag – når din browser laver en sikker forbindelse til en webside, og hvad du selv skal være opmærksom på i den forbindelse.

21. november 2023. Cellerne i vores krop kopierer og deler sig ustandseligt. Dette gør at et menneske kan skabes ud fra én celle. Oftest går det godt, men når det går galt, kan det så kimen til cancer. Hør en molekylærbiolog fortælle om hvordan cellerne i vores krop fungerer og i særdeleshed hvordan de koordinerer og kontrollerer deres kopiering og deling.

22. november 2023. Danmarks natur er under pres, og Holstebro Folkeuniversitet sætter i en lille serie af foredrag fokus på biodiversiteten helt lokalt i Nordvestjylland. Denne aften er der fokus på fiskene i å, sø og hav samt på de vilde fugle: Hvad er grunden til, at nogle arter går voldsomt tilbage eller ligefrem forsvinder, mens andre arter ser ud til at klare sig godt i det moderne landskab?

23. november 2023. Den internationale invasion, der i 2003 gennemførte invasionen af Irak, havde et klart mål: at fjerne det politiske system ledet af Saddam Hussain, der gennem årtier havde opbygget et diktatur, der politisk igen og igen havde udfordret Vesten.

11. januar 2024. Fortællingen om en befolkning, der greb en chance og udnyttede den til det yderste. Fanøs sandede jorde var oprindelig befolket af en fattig fisker- og bondebefolkning, der desuden drev lidt tuskhandel. I 1741 fik befolkningen mulighed for at frikøbe øen og fik derved også mulighed for at drive søfart. I løbet af få år blev skibsfart øens altdominerende erhverv, og trods øens totale mangel på skove blev også skibsbyggeri et vigtigt islæt i Fanøs maritime næring.

18. januar 2024. Planerne om en havn ved Esbjerg blev født af Danmarks nederlag i 1864 i krigen mod Preussen og Østrig og det efterfølgende tab af hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Initiativtagernes argumenter for den nye havn var behovet for erstatning af tabte havne i hertugdømmerne og ønsker om at lede dansk vestvendt handel uden om tyske havne, men havneplanerne rummede også ønsker om jernbaner og egnsudvikling.

24. januar 2024. Adjunkt og ph.d. i Kunsthistorie ved Københavns Universitet, Kristian Handberg, fortæller om sin forskning i Cobra under den Kolde Krig og danske kunstneres udstillinger på den anden side af Jerntæppet i de statssocialistiske lande.

25. januar 2024. I 1962 fik skibsreder A.P. Møller koncession på efterforskning og indvinding af olie og gas fra Danmarks undergrund. Det blev startskuddet til et erhvervseventyr uden sidestykke i moderne dansk historie. Resultatet blev nemlig ikke blot opbygningen af en dansk olie- og gasindustri, som gjorde landet selvforsynende med disse råstoffer. Den opsamlede viden og knowhow førte også til, at vindmølleindustrien gik til søs, etablerede nogle af verdens største havmølleparker og bragte dansk industri i førertrøjen inden for vedvarende energi.