10. august kl. 19:30 byder kunstmuseet i samarbejde med Folkeuniversitetet indenfor til en research-baseret samtale mellem billedkunstner og forfatter Amalie Smith og kulturjournalist og vært på Radio4-programmet ‘Mellem linjerne’ Karoline Kjær Hansen.

07. september 2022. Henri Matisse (1869-1954) er en af det 20 århundredes store mestre, og hans indflydelse kan kun sammenlignes med den samtidige Picassos. Matisse kendes bedst som maler, men han arbejdede også med skulptur og grafik. Han videreførte især Cézannes og Gauguins landvindinger i en dekorativ retning. Hans intense kolorisme og raffinerede og forenklede tegning blev hans særegne kendetegn.

20. september 2022. Knut Hamsuns debutroman "Sult" er et af verdenslitteraturens hovedværker. I romanen, der både finder inspiration hos Dostojevskij og Nietzsche, vandrer en sultekunstner rundt i Kristiania. Bogen er uden et egentligt plot, men med sine psykologiske skildringer af en nervøs, ludfattig forfatter indvier det en ny måde at skrive romaner på. Hamsuns person og forfatterskab bliver ved med at fascinere og forarge.

27. september 2022. LIVESTREAM. Den jord vi lever på i dag, er en markant anderledes end den der blev dannet for 4.500 millioner år siden. Gennem tiden har Jorden og livet både spejlet og påvirket hinanden. Nu er vi mennesker i gang med at ændre Jorden i en ny og hidtil uset retning.

28. september 2022. Hvor kommer de danske plantearter fra? Hvilke plantearter findes hvor og hvorfor? Hvordan har danske plantesamfund udviklet sig gennem tiden? Hvilke presfaktorer påvirker diversiteten af danske plantesamfund – i dag – og hvordan kan vi forvente at de udvikler sig i fremtiden? Hvad kan vi gøre for at bevare og genoprette den danske natur? Det er nogle af de spørgsmål som vi blive besvaret i foredraget: ”Alt hvad du bør vide om de vilde planter’ i Danmark.

4. oktober 2022. Fra Johannes V. Jensens forfatterskab lyder en af den moderne danske litteraturs mest markante og modsigelsesfyldte stemmer: længselsfuld og skråsikker, skrydende og klynkende, dekadent og vitalistisk. Foredraget handler, med udgangspunkt i Kongens Fald, om de eksperimenterende og nyskabende prosaformer, som denne stemme udtrykker sig gennem. Valgt til århundredets roman er det en sær og bevægende tekst, som har meget at sige om fortiden, om sin egen tid og om vores tid.

4. oktober 2022. LIVESTREAM. Hør om de eksperimenter og teoretiske overvejelser der førte til Niels Bohrs atom- og kvantefysik som fysikerne stadig diskuterer hvordan vi skal forstå – samtidig med at den anvendes med succes på alt fra stjerners liv til mikrochips i smartphones.

06. oktober 2022. I foredraget dokumenterer Marianne Aagaard Skovmand, at kristendommen aldrig var blevet til uden de kvindelige ledere på Jesu tid og i årene derefter. Det var ofte kvinder, der organiserede og finansierede møderne mellem kristne de første år, ligesom de sørgede for Jesus og hans følge. Jesus og senere Paulus formede begyndelsen på kristendommen og konstant var kvinderne med i beslutningerne, og det i en tid, hvor det var endnu mere provokerende end i dag. “Det betyder noget at kunne fastslå det, for det er selve kernen af kristendommen, at både kvinder og mænd er skabt af Gud i hans billede og derfor har samme værdi og samme rettigheder. Nu kan vi se, at Jesus og også Paulus faktisk stod ved det og kæmpede for det i de år”, udtaler Marianne Skovmand. Og det skete i en tid, hvor kirker endnu ikke var etablerede og menighederne mødtes under private former. Og i modsætning til det omgivende patriarkalske Romerrige.

13. oktober 2022. Hvad var den geopolitiske baggrund for det britiske og sovjetiske imperiums og koalitionens totalt kuldsejlede interventioner i et land, der sammenlignet med aggressorens stade, med rette kan betegnes som et uland? Og et land, som militærteknologisk må betegnes som værende lavteknologisk - grænsende til det primitive. Foredragsrækken tager udgangspunkt i Det britiske Imperiums interventioner (1839-1842, 1878-1880, 1919), der udelukkende havde afsæt i Afghanistans geografiske placering som stødpudestat mellem Rusland og Britisk Indien. Britiske koloniale bestræbelser på at kontrollere om-rådet og modvirke russisk indflydelse resulterede i tre anglo-afghanske krige. 

25. oktober 2022. haven, som et arkadisk, paradisagtigt refugium for menneskers drømme om et ”anderledes sted” forskånet for tilværelsens sorger og bekymringer. Myten er velkendt og dog må man undre sig: Hvorfor er paradisforestillingen specielt knyttet til en have? Meningen med at dyrke sin have har ændret sig gennem tiden fra middelalderens kloster- haver til nutidens urban gardening.

25. oktober 2022. LIVESTREAM. Vores immunforsvar er dybt afhængigt af søvn og bruger den til at restituere. Omvendt påvirker immunforsvaret også søvnen, og visse sygdomme – som narkolepsi – kan ligefrem ødelægge søvnreguleringen. Hvordan forklarer forskerne denne sammenhæng?

31. oktober 2022. Svenske Selma Lagerlöf var en af de mest markante kvindelige forfattere i norden i slutningen af 1800-tallet og fik stor succes, på trods af at hun skilte sig temmelig meget ud med sin stil. Hun var nyromantiker, dyrkede naturen og den folkelige fortællekunst, og dette kan man også se i debutværket Gösta Berlings Saga fra 1891, der består af farverig, lyrisk prosa.

01. november 2022. LIVESTREAM. Trods vor magt over naturen udgør jordskælv og tsunamier stadig voldsomme og uforudsigelige trusler mod liv, ejendom og infrastruktur. Men jordskælv holder også Jordens overflade ung, frugtbar og oven vande og afslører detaljer om Jordens dybe indre.

3. november 2022. Efter endnu et internt kup mod udgangen af 1979 bad det afghanske kommunistparti om broderlig støtte fra Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker. I 1981 blev den strategisk vigtige Wakhan-korridors grænser i det nordøstlige Afghanistan bekræftet ved en aftale mellem Afghanistan og USSR, mens Kina protesterede. Wakhan var i 80´erne en vigtig rute for indsmugling af våben til landet. Modstanden mod det kommunistiske regime formuleredes fra begyndelsen af interventionen i religiøse termer - ”hellig krig” - jihad, ledet fra Pakistan og Iran. De sovjetiske besættelsesstyrker, i alt omkring 120.000 soldater, blev aldrig i stand til at pacificere de perifere områder af landet. Som del af den kolde krig mellem USA og Sovjet, støttede USA Mujahedinerne.

14. november 2022. Den 14. januar 1972 døde Kong Frederik 9., og Margrethe blev udråbt som Danmarks regent. Dronning Margrethe 2.  har dermed sat sit præg på Danmarks historie gennem et halvt århundrede og er den hidtil næstlængst regerende danske monark, kun overgået af Christian 4.

15. november 2022. LIVESTREAM. Det molekylære værktøj CRISPR har vist sig at være nøglen til at redigere livets kode, genomet. En revolution i genetisk forskning med uanede muligheder, hvilket afføder væsentlige etiske diskussioner. Tag med på rejse i den fagre nye genetiske verden.

17. november 2022. Temarækken afsluttes med en belysning af forholdet mellem den nationalistiske og islamistiske Taliban-bevægelse og de mere internationalt orienterede jihadistiske bevægelser, som Islamisk Stat og Al-Qaeda.

22. november 2022. LIVESTREAM. I din smartphone i lommen og din bærbare computer ligger resultaterne af mange års datalogisk forskning. Men hvordan forsker man i datalogi? Hør om teknologiens udvikling og forskningen i bl.a. data, algoritmer og brugergrænseflader der gavner os alle.

23. November 2022. I mange år lød historien, at den sidste ulv i Danmark blev skudt i 1813 i Skive, men vidste du, at den samme ulv blev hængt på Torvet i Holstebro? Det er ikke første gang i historien, vi har levet side om side med ulven. Så hvordan gjorde vi det før? Hør Holstebro Museums historiker Sara Hai Abildtrup fortælle om, hvordan fortidens vestjyder levede med ulven, hvordan de tog på kongelige ulvejagter, og hvilke medicinske mirakler de troede ulvens tænder kunne udrette. For har synet på ulven ændret sig i de 199 år den har været væk?

25 Januar 2023. Den spanske kunstner Francisco Goya (1746-1828) udfoldede sin banebrydende kunst i den grødefulde tid op mod år 1800, hvor de gamle kongeslægter blev udfordret af revolutionære strømninger.  Han startede som portrætmaler og hofmaler i rokokoens pudrede stil – som han ofte tilføjer et karakteristisk, men næsten umærkeligt anstrøg af uhygge eller en mørk undertone. Disse dystre sider af hans kunstneriske geni bliver fremherskende efter 1800, hvor hans revolutionære sider brænder mere og mere igennem. Ikke mindst er hans grafiske produktion enestående med dens hudfletning af menneskets barbari i krigstid. Både hans grafiske blade og hans malerier har haft stor betydning for senere kunstnere, og såvel realismen, impressionismen, ekspressionismen og surrealismen står i gæld til hans originale kunst.