Drømmen om den firbenede fisk

Køb billet

Portræt af en verdensberømt dansk forsker

Hvad har hvirveldyrenes erobring af landjorden, arktisk storpolitik, Storm P. og John Travolta med hinanden at gøre?

Det er nogle af de overraskende ingredienser i historien om den danske palæontolog Eigil Nielsen, der som ung forsker opnåede international anerkendelse for sine beskrivelser af Østgrønlands forhistoriske fisk.

Men bag de videnskabelige resultater gemmer sig en dramatisk fortælling om magtkampe, politiserede fossiler, videnskabelige konflikter og ulykkelig kærlighed. En historie om en forsker, der gik fra international hyldest til personlig deroute.

I dette foredrag på Holstebro Museum udfolder Christopher Jacob Ries historien om Eigil Nielsen og hans turbulente liv. Et portræt af en af det 20. århundredes mest bemærkelsesværdige danske naturforskere – og af de menneskelige omkostninger, der kan følge med jagten på videnskabelige gennembrud.

Kom med til en fortælling, hvor naturvidenskab, storpolitik og menneskelige ambitioner flettes sammen.

Billetter kun online
Pris: 50 kr. (inkluderer ikke museumsentré)
Gratis for medlemmer af Holstebro Museumsforening
Gratis for Folkeuniversitets storkunder

Vær opmærksom på, at der vil være et administrationsgebyr ved køb af billet.

Holstebro Museum samarbejder med KulturKanalen, der filmer til flere af museets egne foredrag. Efterfølgende bliver foredragene delt her på KulturKanalen.

Dato

18. november 2026

Tid

Kl. 14.00 - 16.00

Sted

Holstebro Museum, Folkesalen, Museumsvej 2B , 7500 Holstebro

Pris

50 kr.
Pris: 50 kr. (inkluderer ikke museumsentré) Gratis for medlemmer af Holstebro Museumsforening. Gratis for Folkeuniversitets storkunder

Køb billet