
Da Hvalros Ø var Verdens navle: Nordøstgrønlands fantastiske forhistorie
Første og sidste gang europæere traf indfødte i Nordøstgrønland var i 1823, da en britisk ekspedition udforskede området omkring Clavering Ø, hvor man mødte en lille gruppe Inuit. Men livsvilkårene for mennesket i dette højarktiske landområde er ualmindeligt barske. Inuitterne forsvandt, og siden har der ikke været permanent beboelse her.
Hør om, hvordan arkæologerne har kortlagt og udgravet sporene efter Inuit og deres fjerne forfædre i Nordøstgrønland. Vi er med de indvandrende fangerfolk fra Thule og nord om Grønland og ser, hvordan de bosatte sig ved ”Nordøst-vandet” – en kæmpe våge i hav-isen, hvor der i perioder vrimlede med fangstdyr. De seneste indvandrere, Inuit, kom til Nordøstgrønland i 1400-tallet, men efter fire hundrede år forsvandt de igen på mystisk vis. Vi finder også spor efter polarforskere, norske og danske pelsjægere, tyske soldater fra 2. Verdenskrig, Sirius-patruljen og moderne forskere, der gennem de sidste par hundrede år har opereret i dette højarktiske landskab. Fortællingen begynder med vores arkæologiske undersøgelser på den øde Hvalros Ø, der for 500 år siden var centrum i Inuits verden - et ”arkæologisk skattekammer”.
Foredraget er arrangeret af Holstebro folkeuniversitet i samarbejde med Holstebro Museumsforening.
Dato
24. november 2026
Tid
kl. 18.30 - 20.15
Sted
Holstebro Museum, Folkesalen, Museumsvej 2B , 7500 Holstebro
Biletter til rådighed
146
Pris
50 kr.
Gratis for Storkunder og studerende
Oplægsholder

Bjarne Grønnow,
Dr. phil. i arktisk arkæologi, professor emeritus ved Arktisk Institut.