
Vi bringer viden tæt på dig
På Holstebro Folkeuniversitet kan du deltage i inspirerende arrangementer, hvor eksperter deler deres viden om alt fra kultur og samfund til naturvidenskab og historie. Som vi siger: Hos os skal man kunne blive 'høj' af at blive klog.

Vidensfestival 2025
Verden er af lave – vidensfestival 2025 på Holstebro Folkeuniversitet
Der er opbrud i den traditionelle verdensorden. Den regelbaserede orden, som især baserede sig på FN og andre internationale institutioner, er vigende i forhold til en mere rå magtpolitik. Der er krig i Europa, nye aktører som fx Kina og Indien træder frem på scenen, og vores vigtigste allierede USA undergår store politiske forandringer. Mange sidder med en fornemmelse af, at Europa er kørt ud på et sidespor. Men hvor fører udviklingen hen for Danmark, for Norden og for Europa?
Med en række foredrag af fremtrædende forskere i blandt andet politik og historie søger Holstebro Folkeuniversitet svar på disse spørgsmål.
Kommende arrangementer

Bliv klog på kultur, samfund, naturvidenskab og meget mere
Folkeuniversitetets hovedopgave er at bringe universiteternes viden og forskningsresultater ud til folket. På Holstebro Folkeuniversitet lever vi op til formålet ved i hvert semester at afholde en serie forelæsninger med forskere fra landets universiteter, men vi inviterer også andre mennesker med stor og veldokumenteret viden ind for at holde foredrag.
Folkeuniversitets forelæsninger og foredrag er åbne for alle, og vi lægger stor vægt på at have et program med stor faglig bredde, så vi når ud til så mange som muligt.
Og så skal vores arrangementer være let tilgængelige og til en meget overkommelig pris.
Vi samarbejder med en lang række institutioner og foreninger i Holstebro og omegn – se mere om storkundeordningen herunder.