Vitus Bering og Martin Spangsbergs ekspeditioner til Kamchatka-halvøen (1725-1729) og (1733-41)

Først i 1700-tallet lod Vitus Bering sig hverve, som søofficer,
til den russiske zar, Peter den Stores nyetablerede
marine og deltog i den egenskab i Den store Nordiske
Krig. Zaren ønskede efterfølgende afklaring på, hvorvidt
det østlige Sibirien og Nordamerika var landfaste. Bering
udnævntes til leder af Den 1. Kamtjatka-ekspedition
(1725-29) og påviste, at der var et stræde mellem de to
kontinenter. Den engelske opdagelsesrejsende, James
Cook, opkaldte i 1729 strædet efter Bering til minde om
hans bedrifter.
På de følgende ekspeditioner ville Bering kortlægge den
nordlige del af Sibirien, finde og kortlægge Amerikas
nordvestkyst og samtidig medbringe en række videnskabsfolk,
der skulle beskrive naturen og de lokale folkeslag.
Ekspeditionen opnåede mange resultater, herunder
opdagelsen af Alaska i 1741, der efterfølgende koloniseredes
af russerne for slutteligt at blive solgt til USA i 1867.
Bering døde undervejs i ekspeditionen på en lille ø i Beringsstrædet
i 1743.
Hvordan kunne det lade sig gøre, at en dansker blev højtstående
officer i zarens marine og opnåede status af ”zarens
danske Columbus”, mens hans næstkommanderende, Martin Spangsberg næsten er total ukendt, endskønt
ekspeditionerne næppe havde kunnet gennemføres uden
hans indsats?

Temaet hedder: ”Oplysningstidens videnskabelige ekspeditioner
til ukendt land: Bering og Niebuhr”

Morten Hahn-Pedersen, tidl. Museumsdirektør, seniorforsker ved SDU, og nuværende
freelance forsknings-, formidlings- og rådgivningsvirksomhed.

Praktiske oplysninger:

Dato: Torsdag d. 7. april 2022.

Oplægsholder: Morten Hahn-Pedersen

Tid: 19:30-21:30

Sted: Folkesalen på Historisk Museum, Holstebro.

Pris: Gratis for storkunder og studerende. Øvrige deltagere kr. 50;

Tilmelding ikke nødvendig.

Comments are closed