Med sprogdetektiven på arbejde

02. februar 2023. Fans af krimi og true crime er uden tvivl fortrolige med DNA, fingeraftryk og lignende redskaber fra den kriminaltekniske værktøjskasse. Men ved de også, at sproget kan fælde mordere og terrorister? I ”Kastanjemanden” af Søren Sveistrup foretager en af efterforskerne en sproglig analyse, som skal identificere ophavsmanden til en række mistænkelige e-mails. Hvad vi her er vidne til, er ikke (helt) fri fantasi, men derimod den kriminaltekniske disciplin ”retslingvistik”. Ingen mennesker skriver eller taler nemlig ens, og derfor kan vores sproglige spor give politiet vigtige fingerpeg om, hvem der står bag f.eks. en anonym trussel. FBI har i årtier brugt sådanne analyser i sin efterforskning. Et af de bedst kendte eksempler er Unabomber-sagen – den nok største menneskejagt i FBI’s historie. Foredraget giver en letforståelig introduktion til dette ”morderisk” spændende emne, og der præsenteres autentiske danske og udenlandske kriminalsager, hvor sproget har bidraget til at fælde gerningsmanden. Og undervejs skal deltagerne selv forsøge at ”opklare” et par forbrydelser.

Mads Christiansen, Ph.d. i sprogvidenskab, indehaver og konsulent v. ProLing

Foredrag: Med sprogdetektiven på arbejde

Forelæser: Mads Christiansen

Tid: d. 02. februar 2023, kl. 19:00-21:00

Sted: Bibliotekets foredragssal, Kirkestræde 13, 7500 Holstebro

Entré: Gratis for storkunder og studerende. Øvrige deltagere kr. 50;

Tilmelding: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/sqeia6x6xz

Comments are closed