
30. oktober 2023. ”Intet kan være mig kærere end at skrive, fordi intet synes mere ubelejligt og taabeligt”. Sådan begynder forfatterens navnefælle, fortælleren Martin Kræmmer, romanen ”Lykkelige Kristoffer” – et ’helteepos’ over en ung og fattig hallandsk adelsmands oplevelser under den nordiske syvårskrig.
Lykkelige Kristoffer er mange ting: En historisk roman om en ung idealists alt for korte livsbane, en reaktion og refleksion over Martin A. Hansens egne oplevelser under Anden verdenskrig og en appel til fremtiden – blandt andet.
Hvor Pontoppidans ”Lykke-Per” og Martin Andersen Nexøs ”Pelle Erobreren” har den unge mand i centrum, er ”Lykkelige Kristoffer” i lige så høj grad en beretning om den kyniske og selvironiske fortællers egen udvikling eller mangel på samme. Igennem ham sættes både skæbnebegrebet, lykkebegrebet og fortællingens magt i spil, og det er dét, der sikrer romanens fortsatte relevans.

Foredrag: LITTERÆRE KLASSIKERE. Lykke-Per-motivet i Martin A. Hansens ”Lykkelige Kristoffer” (1945).
Forelæser: Sidsel Sander Mittet
Tid: 30. oktober 2023, kl. 19-21
Sted: Foredragssalen på Holstebro Bibliotek
Entré: Der kan købes billetter til foredraget på holstebrobibliotek.dk . Foredraget arrangeres af Holstebro Folkeuniversitet og er gratis for storkunder og studerende. Øvrige 50 kr.
Tilmelding: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/8nnv6u90fs