
26. september 2023. Hvorfor ser vi mennesker forskellige ud? Hvorfor lider nogle befolkningsgrupper oftere af nogle sygdomme end andre befolkningsgrupper? Og hvad kan vi forvente at konsekvenserne af de globale klimaforandringer bliver? Disse spørgsmål, og mange andre, kan fortidens DNA hjælpe med at give svar på.
I dette foredrag vil Eske Willerslev tage os på en rejse tilbage i tiden. Han vil fortælle os hvordan nutidens europæere blev dannet, hvornår nutidens danske forfædre kom til landet, hvorfor de store istidsdyr forsvandt og hvordan Grønland så ud for 2 millioner år siden.

Eske Willerslev, professor i DNA-forskning, Globe Institute, Københavns Universitet. (Foto: Centre for GeoGenetics and Mikal Schlosser).
Tid: Tirsdag d. 26. september 2023, Kl. 19:00 – 21:00 (dansk tid)
Sted: Holstebro Gymnasium og HF
Sprog: Dansk
Entré: Gratis for alle
Kontaktperson: Kristine Axelholm Grünberger kg@hogym.dk