I år kan dronningen fejre 50 års jubilæum som Danmarks monark

14. november 2022. Den 14. januar 1972 døde Kong Frederik 9., og Margrethe blev udråbt som Danmarks regent. Dronning Margrethe 2.  har dermed sat sit præg på Danmarks historie gennem et halvt århundrede og er den hidtil næstlængst regerende danske monark, kun overgået af Christian 4.

I foredraget vil kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen belyse monarkiets rolle og udvikling i dronning Margrethes regeringstid og sætte fokus på, hvorfor og hvordan det danske monarki har udviklet sig til et af de allermest populære i Europa. Undervejs vil han både trække tråde tilbage i tiden og give et bud på, hvad fremtiden vil bringe for monarkiet i Danmark, ligesom han løbende vil sammenligne med udviklingen i de øvrige kongehuse i Europa.

Comments are closed