Livestream med professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen
Forestil dig, at du får at vide, at du skal læse fem litterære værker, før du dør. Hvilke kriterier vælger du ud fra? Plot eller poetisk kvalitet? Samfundsrelevans eller symbolik?
Litteraturhistorien er fyldt med unikke værker, der vil have hver deres berettigelse på en sådan liste. Tag bare Sofokles’ tragedie ‘Kong Ødipus’, der er en tidløs fortælling om skæbne og misforstået heltemod. Eller Mary Shelleys roman ‘Frankenstein’, der har haft en enorm betydning for moderne populærkultur, og som stadig er relevant i dag med dens fokus på videnskab og teknologiforskrækkelse. Og hvad med danske Inger Christensens unikke måde at forene den rene matematik med en kaotisk verden i digtsamlingen ‘Alfabet’?
Til denne livestream sætter Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, fokus på fem uomgængelige europæiske litterære værker og giver sit bud på, hvorfor de er blevet centrale i litteraturhistorien. Lyt selv med, og få inspiration til din læsning – måske nogle af dine favoritter er med på listen.
45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen og fungerer som optakt til Århundredets Festival, der den 7.-16. marts 2025 sætter fokus på EUROPA.
Oplægsholder
Professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen
Praktiske oplysninger
Dato: 29 januar 2025
Tid: kl. 20.00-21.00
Sted: Live streames på Holstebro Gymnasium og HF, Døesvej 64.
Pris: Gratis for alle
Tilmelding: Tilmeld dig her
Bemærk: Livestreamet er en del af Århundredets Festival 2025 med temaet Europa. Se mere på www.aarhundredetsfestival.dk