13. september 2023. Hvordan kan vi forstå de udfordringer, som klima- og biodiversitetskriserne rejser? Og hvilke omstillinger er der brug for at sætte i værk? Foredraget belyser økologisk økonomis bud på svarene. Perspektivet sætter det naturmæssige grundlag for samfundet – energi, økosystemer, ressourcer – i centrum for den økonomiske forståelse og lægger op til at ”regne i natur” i stedet for penge.
19. oktober 2023. I det gamle Rom skændtes hedenske romere og kristne kirkefædre bravt om (af)gudsdyrkelse, ind-voldstydning og (fup)mirakler, bordelbesøg, gladiatorshows, ædegilder, druk, hor og kvindelig forfængelighed, blandt meget andet.
26. oktober 2023. Temarækken ”LIBERALISMEN. Historien bag en ideologi i mange former”, I-III vil gennem tre foredrag med dr.phil. Michael Böss, historiker og forfatter, tage sit udgangspunkt i de antikke græske bystaters frihedsforståelse, der på mange måder adskiller sig fra nutidige liberales. Under renæssancen begyndte frisættelsen fra den middelalderlige kirkes fuldstændige vidensmonopol, parallelt med bystaternes og individets frigørelse fra det feudale samfunds snærende bindinger.
06. december 2023. Den socialdemokratiske K. K. Steincke var hovedarkitekten bag den racehygiejniske lovgivning i Danmark. Steincke fik indført racehygiejnen i et politisk program i Danmark. Det skete med sterilisationsloven fra 1929, som placerede Danmark i en absolut førerposition i den europæiske eugenik. Man var i datidens optik bange for, at de såkaldte ”åndssvage,” ”abnorme” og ”sindssyge” individer ville formere sig med stor hast.
10. januar 2024. Foredraget præsenterer maleren Kirsten Kjær (1893-1985), en markant outsider i dansk kunsthistorie, der arbejdede med at forny portrættet på et tidspunkt, da det nærmest blev betragtet som dødt. Kirsten Kjær fik tilnavne som ”Minefeltets dronning” og ”Søster til Hekla”, men selv kaldte hun sig ”Menneskemaler”. Hendes mål med den lange række portrætter af kendte såvel som ukendte personer var at udtrykke menneskets situation i en udfordrende og krisepræget samtid. Hendes udgangspunkt var ekspressionismen, men formen forandrede sig gennem tiden i dialog med både den spontane kunst og hippietidens flowerpower-idealer.
11. januar 2024. Fortællingen om en befolkning, der greb en chance og udnyttede den til det yderste. Fanøs sandede jorde var oprindelig befolket af en fattig fisker- og bondebefolkning, der desuden drev lidt tuskhandel. I 1741 fik befolkningen mulighed for at frikøbe øen og fik derved også mulighed for at drive søfart. I løbet af få år blev skibsfart øens altdominerende erhverv, og trods øens totale mangel på skove blev også skibsbyggeri et vigtigt islæt i Fanøs maritime næring.
16. januar 2024. Pak skyklapperne væk. Løft blikket. Skab samarbejdsrum. Rammesæt og lyt. Det er nogle af komponenterne til mere kvalitet og effekt i opgaveløsningen til gavn for borgere, brugere og økonomien. Det hedder tværgående samarbejde, som kalder på tværgående ledelse. Men hvordan skaber vi i praksis de bedste rammer for tværgående samarbejde og ledelse, når hverdagen også byder på økonomiske barrierer, forskellige fagligheder og modarbejdende incitamentsstrukturer?
18. januar 2024. Planerne om en havn ved Esbjerg blev født af Danmarks nederlag i 1864 i krigen mod Preussen og Østrig og det efterfølgende tab af hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Initiativtagernes argumenter for den nye havn var behovet for erstatning af tabte havne i hertugdømmerne og ønsker om at lede dansk vestvendt handel uden om tyske havne, men havneplanerne rummede også ønsker om jernbaner og egnsudvikling.
24. januar 2024. Adjunkt og ph.d. i Kunsthistorie ved Københavns Universitet, Kristian Handberg, fortæller om sin forskning i Cobra under den Kolde Krig og danske kunstneres udstillinger på den anden side af Jerntæppet i de statssocialistiske lande.
25. januar 2023. I 1962 fik skibsreder A.P. Møller koncession på efterforskning og indvinding af olie og gas fra Danmarks undergrund. Det blev startskuddet til et erhvervseventyr uden sidestykke i moderne dansk historie. Resultatet blev nemlig ikke blot opbygningen af en dansk olie- og gasindustri, som gjorde landet selvforsynende med disse råstoffer. Den opsamlede viden og knowhow førte også til, at vindmølleindustrien gik til søs, etablerede nogle af verdens største havmølleparker og bragte dansk industri i førertrøjen inden for vedvarende energi.
