Category Archives: Holstebro Museumsforening

06. december 2023. Den socialdemokratiske K. K. Steincke var hovedarkitekten bag den racehygiejniske lovgivning i Danmark. Steincke fik indført racehygiejnen i et politisk program i Danmark. Det skete med sterilisationsloven fra 1929, som placerede Danmark i en absolut førerposition i den europæiske eugenik. Man var i datidens optik bange for, at de såkaldte ”åndssvage,” ”abnorme” og ”sindssyge” individer ville formere sig med stor hast. Kvindehjemmet på Sprogø, var en Ø- anstalt, der blev oprettet i 1923 som en del af Den Kellerske Aandssvageanstalt under ledelse af Christian Keller. Man var overbevist om, at det var for ’samfundets og individets bedste’ at isolere de mennesker, man mente havde dårlige arvelige anlæg.

Læs mere

11. januar 2024. Fortællingen om en befolkning, der greb en chance og udnyttede den til det yderste. Fanøs sandede jorde var oprindelig befolket af en fattig fisker- og bondebefolkning, der desuden drev lidt tuskhandel. I 1741 fik befolkningen mulighed for at frikøbe øen og fik derved også mulighed for at drive søfart. I løbet af få år blev skibsfart øens altdominerende erhverv, og trods øens totale mangel på skove blev også skibsbyggeri et vigtigt islæt i Fanøs maritime næring.

Læs mere

18. januar 2024. Planerne om en havn ved Esbjerg blev født af Danmarks nederlag i 1864 i krigen mod Preussen og Østrig og det efterfølgende tab af hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Initiativtagernes argumenter for den nye havn var behovet for erstatning af tabte havne i hertugdømmerne og ønsker om at lede dansk vestvendt handel uden om tyske havne, men havneplanerne rummede også ønsker om jernbaner og egnsudvikling.

Læs mere

25. januar 2024. I 1962 fik skibsreder A.P. Møller koncession på efterforskning og indvinding af olie og gas fra Danmarks undergrund. Det blev startskuddet til et erhvervseventyr uden sidestykke i moderne dansk historie. Resultatet blev nemlig ikke blot opbygningen af en dansk olie- og gasindustri, som gjorde landet selvforsynende med disse råstoffer. Den opsamlede viden og knowhow førte også til, at vindmølleindustrien gik til søs, etablerede nogle af verdens største havmølleparker og bragte dansk industri i førertrøjen inden for vedvarende energi.

Læs mere

01. februar 2024. De romerske oldtidsbyer, Pompeji og Herkulanum, ligger begge i Napolibugten ved vulkanen Vesuvs fod. Ved et katastrofalt og voldsomt vulkanudbrud i år 79 gik begge byer til grunde, nær-ved alle indbyggere blev dræbt og byerne forsvandt under pimp- og lavasten. De var tabt og glemt i mere end 1600 år. Først i 1700-tallet blev Pompeji og Herkulanum genopdaget og store udgravninger blev påbegyndt og de fortsætter stadig. Fordi de to byer, og flere rigmandsvillaer i området er så velbevarede, giver de to antikke byer et sjældent indblik i det romerske dagligliv, der endte så brat, da vulkanen gik i udbrud og katastrofen ramte, men som samtidig skabte en tidslomme, som vi i dag kan besøge og udforske.

Læs mere

15. februar 2024. På allehelgensdag (den 1. november) 1755 blev Lissabon ramt af en katastrofe, som er en af de alvorligste i Europas historie. Mindst 30.000 mennesker omkom på grund af jordskælvet og de to følgende katastrofer: En flodbølge (tsunami) samt omfattende brande. En meget stor del af byen lå i ruiner. Slotte og kirker var styrtet sammen. Politisk fik katastrofen stor betydning for Portugals videre udvikling. Faktisk startede katastrofen en meget positiv udvikling. Kirken stillede sig det spørgsmål: ”Var det Guds straf for et usædeligt levned, som havde udløst det?

Læs mere

22. februar 2024. Den 31. maj og den 1. juni 1916 fandt det hidtil største søslag i verden sted ca. 100 km vest for Den jyske Vestkyst. Kanontordenen kunne høres i Jylland. Slaget kunne blive afgørende for udfaldet af Den første Verdenskrig. Næsten 10.000 mand omkom inden for et halvt døgn, og eksperter diskuterer stadig om, hvem der vandt. Få baggrunden for slaget, den tekniske udvikling og beskrivelsen af selve kamphandlingerne, som de fandt sted, time for time. Den britiske flåde, ”Royal Navy”, havde på det tidspunkt verdens største flåde, men Den kejserlige tyske Marine havde i årene frem til krigens udbrud opbygget en stor, moderne flåde, som i mange henseender var på et højere teknisk niveau.

Læs mere

29. februar 2024. Arkæologiske udgravninger inden for de sidste år har givet ny viden om de forhistoriske indianske kulturer, der gik forud for inkaerne. I begyndelsen af det andet århundrede i det nordlige Peru opstod Moche-kulturen, der kom til at beherske en stor del af nordlige ørken-kystområder. Moche-kulturerne var et højt udviklet landbrugssamfund baseret på store kunstvandingsanlæg med klassedelte fyrstedømmer, hvor rituelle kampe fandt sted for at tage fanger, der skulle bruges til menneskeofringer.

Læs mere

07. marts 2024. Inkariget, Tawantinsuyu, var den største statsdannelse på det sydamerikanske kontinent, da spanierne erobrede riget i 1532. Riget strakte sig fra den sydlige del af Colombia, Ecuador og Peru, og dele af Bolivia, Argentina og Chile, et område på over 5000 km i længden med ca. 16 millioner indbyggere. Erobringerne foregik med hjælp af spioner, gaver og krigsførelse. De havde en velordnet hierarkisk samfundsstruktur og en højt udviklet teknologi, der hverken kendte til hjulet, jernet eller et skriftsprog.

Læs mere

14. marts 2024. Mesoamerika var et af de kulturelle arnesteder i den nye verden. Der er svimlende mange kulturer i dette område i betragtning af deres forskelligheder og de særskilte sproglige familier, som disse tilhører til. Disse forskelle kan ikke understreges nok, når man indser, hvor anderles de forskellige sprogfamilier er. Og alligevel udviklede, interagerede og trivedes disse kulturer gennem årtusinder i dette område, mellem de amerikanske kontinenter. For at placere Mesoamerika bedre, vil regionens geografi blive introduceret, såvel som nogle af de kronologiske rammer, som strækker sig fra den præklassiske periode (efter ca. 1500 f.Kr.) til den postklassiske (efter 1000 e.Kr. indtil spaniernes ankomst). For at understrege fælles punkter mellem de mesoamerikanske kulturer vil nogle af de vigtigste afgrøder blive nævnt, herunder majs, bønner, squash, vanilje samt chili og kakao.

Læs mere