LITTERÆRE KLASSIKERE. Lykke-Per-motivet i Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” (1898-1904).

12. september 2023. Lykke-Per – helt eller fiasko? Henrik Pontoppidans Lykke-Per får en usædvanlig skæbne. Der sker to store omvæltninger i hans liv. Først opgiver han en strålende karriere som ingeniør. Dernæst forlader han kone og børn for at leve som eneboer. Ikke desto indre afspejler hans liv dilemmaer, som de fleste mennesker kender til. Samtidig er der dog uenighed om, hvorvidt han til slut finder sig selv eller hans liv ender tragisk.

Læs mere

LITTERÆRE KLASSIKERE. Lykke-Per-motivet i Martin Andersen Nexøs ”Pelle Erobreren” I-IV (1906-10).

02. oktober 2023. ”Pelle Erobreren” I-IV (1906-1910) er Nexøs visionære storværk, der på kort tid sikrede ham verdensberømmelsen. Gennem mere end hundrede år er værket blevet og bliver stadig underkastet nye og højst forskellige fortolkninger. Så hvad er det mon, der bliver ved med at fascinere nye læsere af denne roman, hvori det forrige århundredes fremrykkende arbejderbevægelse spejlede sig i årene før 1. Verdenskrig?

Læs mere

LIBERALISMEN. Historien bag en ideologi i mange former: Liberale ideer før liberalismen, I.

26. oktober 2023. Temarækken ”LIBERALISMEN. Historien bag en ideologi i mange former”, I-III vil gennem tre foredrag med dr.phil. Michael Böss, historiker og forfatter, tage sit udgangspunkt i de antikke græske bystaters frihedsforståelse, der på mange måder adskiller sig fra nutidige liberales. Under renæssancen begyndte frisættelsen fra den middelalderlige kirkes fuldstændige vidensmonopol, parallelt med bystaternes og individets frigørelse fra det feudale samfunds snærende bindinger.

Læs mere

LIBERALISMEN. Historien bag en ideologi i mange former: Den tredje bølge – liberalismens genkomst og krise efter Anden Verdenskrig, III.

09. november 2023. Efter anden verdenskrig opstod neo-liberalismen, som en direkte kritik af mellemkrigstidens alt for fællesskabsorienterede ”natvægter-stat”. I det følgende halve århundrede får det konsekvenser for samfund og kultur i form af markedsliberalisme, rettighedsliberalisme og kulturliberalisme. Og tilmed identitets-politik. Modsat har liberalismens tilhængere ment, at vi skylder den alt det bedste i det moderne samfund.

Læs mere