Åndssvag, asocial og løsagtig

06. december 2023. Den socialdemokratiske K. K. Steincke var hovedarkitekten bag den racehygiejniske lovgivning i Danmark. Steincke fik indført racehygiejnen i et politisk program i Danmark. Det skete med sterilisationsloven fra 1929, som placerede Danmark i en absolut førerposition i den europæiske eugenik. Man var i datidens optik bange for, at de såkaldte ”åndssvage,” ”abnorme” og ”sindssyge” individer ville formere sig med stor hast. Kvindehjemmet på Sprogø, var en Ø- anstalt, der blev oprettet i 1923 som en del af Den Kellerske Aandssvageanstalt under ledelse af Christian Keller. Man var overbevist om, at det var for ’samfundets og individets bedste’ at isolere de mennesker, man mente havde dårlige arvelige anlæg.

Læs mere

“Menneskemaleren” Kirsten Kjær

10. januar 2024. Foredraget præsenterer maleren Kirsten Kjær (1893-1985), en markant outsider i dansk kunsthistorie, der arbejdede med at forny portrættet på et tidspunkt, da det nærmest blev betragtet som dødt. Kirsten Kjær fik tilnavne som ”Minefeltets dronning” og ”Søster til Hekla”, men selv kaldte hun sig ”Menneskemaler”. Hendes mål med den lange række portrætter af kendte såvel som ukendte personer var at udtrykke menneskets situation i en udfordrende og krisepræget samtid. Hendes udgangspunkt var ekspressionismen, men formen forandrede sig gennem tiden i dialog med både den spontane kunst og hippietidens flowerpower-idealer.

Læs mere

DANSK MARITIM HISTORIE, I: Sejlskibstidens Fanø

11. januar 2024. Fortællingen om en befolkning, der greb en chance og udnyttede den til det yderste. Fanøs sandede jorde var oprindelig befolket af en fattig fisker- og bondebefolkning, der desuden drev lidt tuskhandel. I 1741 fik befolkningen mulighed for at frikøbe øen og fik derved også mulighed for at drive søfart. I løbet af få år blev skibsfart øens altdominerende erhverv, og trods øens totale mangel på skove blev også skibsbyggeri et vigtigt islæt i Fanøs maritime næring.

Læs mere

Sådan lykkes du med tværgående ledelse

16. januar 2024. Pak skyklapperne væk. Løft blikket. Skab samarbejdsrum. Rammesæt og lyt. Det er nogle af komponenterne til mere kvalitet og effekt i opgaveløsningen til gavn for borgere, brugere og økonomien. Det hedder tværgående samarbejde, som kalder på tværgående ledelse. Men hvordan skaber vi i praksis de bedste rammer for tværgående samarbejde og ledelse, når hverdagen også byder på økonomiske barrierer, forskellige fagligheder og modarbejdende incitamentsstrukturer?

Læs mere

DANSK MARITIM HISTORIE, II: Anlæggelsen af Esbjerg Havn

18. januar 2024. Planerne om en havn ved Esbjerg blev født af Danmarks nederlag i 1864 i krigen mod Preussen og Østrig og det efterfølgende tab af hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Initiativtagernes argumenter for den nye havn var behovet for erstatning af tabte havne i hertugdømmerne og ønsker om at lede dansk vestvendt handel uden om tyske havne, men havneplanerne rummede også ønsker om jernbaner og egnsudvikling.

Læs mere

Cobrakunst på tværs af Jerntæppet

24. januar 2024. Adjunkt og ph.d. i Kunsthistorie ved Københavns Universitet, Kristian Handberg, fortæller om sin forskning i Cobra under den Kolde Krig og danske kunstneres udstillinger på den anden side af Jerntæppet i de statssocialistiske lande.

Læs mere

DANSK MARITIM HISTORIE, III: Fra sort guld til Power to X

25. januar 2024. I 1962 fik skibsreder A.P. Møller koncession på efterforskning og indvinding af olie og gas fra Danmarks undergrund. Det blev startskuddet til et erhvervseventyr uden sidestykke i moderne dansk historie. Resultatet blev nemlig ikke blot opbygningen af en dansk olie- og gasindustri, som gjorde landet selvforsynende med disse råstoffer. Den opsamlede viden og knowhow førte også til, at vindmølleindustrien gik til søs, etablerede nogle af verdens største havmølleparker og bragte dansk industri i førertrøjen inden for vedvarende energi.

Læs mere

UR-KATASTROFER, I: Udslettelsen af Hercalanum og Pompeji (79. e.Kr.)

01. februar 2024. De romerske oldtidsbyer, Pompeji og Herkulanum, ligger begge i Napolibugten ved vulkanen Vesuvs fod. Ved et katastrofalt og voldsomt vulkanudbrud i år 79 gik begge byer til grunde, nær-ved alle indbyggere blev dræbt og byerne forsvandt under pimp- og lavasten. De var tabt og glemt i mere end 1600 år. Først i 1700-tallet blev Pompeji og Herkulanum genopdaget og store udgravninger blev påbegyndt og de fortsætter stadig. Fordi de to byer, og flere rigmandsvillaer i området er så velbevarede, giver de to antikke byer et sjældent indblik i det romerske dagligliv, der endte så brat, da vulkanen gik i udbrud og katastrofen ramte, men som samtidig skabte en tidslomme, som vi i dag kan besøge og udforske.

Læs mere

UR-KATASTROFER, II: Jordskælvet i Lissabon (1755)

15. februar 2024. På allehelgensdag (den 1. november) 1755 blev Lissabon ramt af en katastrofe, som er en af de alvorligste i Europas historie. Mindst 30.000 mennesker omkom på grund af jordskælvet og de to følgende katastrofer: En flodbølge (tsunami) samt omfattende brande. En meget stor del af byen lå i ruiner. Slotte og kirker var styrtet sammen. Politisk fik katastrofen stor betydning for Portugals videre udvikling. Faktisk startede katastrofen en meget positiv udvikling. Kirken stillede sig det spørgsmål: ”Var det Guds straf for et usædeligt levned, som havde udløst det?

Læs mere

UR-KATASTROFER, III: Jyllandsslaget (1916)

22. februar 2024. Den 31. maj og den 1. juni 1916 fandt det hidtil største søslag i verden sted ca. 100 km vest for Den jyske Vestkyst. Kanontordenen kunne høres i Jylland. Slaget kunne blive afgørende for udfaldet af Den første Verdenskrig. Næsten 10.000 mand omkom inden for et halvt døgn, og eksperter diskuterer stadig om, hvem der vandt. Få baggrunden for slaget, den tekniske udvikling og beskrivelsen af selve kamphandlingerne, som de fandt sted, time for time. Den britiske flåde, ”Royal Navy”, havde på det tidspunkt verdens største flåde, men Den kejserlige tyske Marine havde i årene frem til krigens udbrud opbygget en stor, moderne flåde, som i mange henseender var på et højere teknisk niveau.

Læs mere