Alle veje fører til Rom – LIVESTREAMES

Foredraget live streames på Holstebro Gymnasium og HF.

Når vi bruger talemåden “alle veje fører til Rom”, er det en anden måde at sige, at man kan nå samme mål på mange forskellige måder. Men det kan også forstås mere bogstaveligt – i antikken var Rom udgangspunktet for hele Romerriget, og selvom det måske ikke helt var alle veje, der førte hertil, har det været tæt på.

I dag har den italienske hovedstad stadig en central betydning for Europa, og arven fra antikkens Rom er ikke til at overse i moderne europæisk historie. Ingen anden storby tilbyder en så omfattende adgang til antikke seværdigheder, og selvom det er mere end tusinde år siden, at det romerske imperium blomstrede, så kan vi stadig se tegn på det i vores kunst, arkitektur, teknologi og samfundsstrukturer. 

Til denne livestream kan du opleve Sine Grove Saxkjær, ph.d. i klassisk arkæologi, dykke ned i antikkens Rom og arven herfra.

Oplægsholder

Sine Grove Saxkjær, ph.d. og postdoc i klassisk arkæologi

Praktiske oplysninger

Dato: 17 februar 2025

Tid: kl. 18:30 – 19:30

Sted: Live streames på Holstebro Gymnasium og HF, Døesvej 64.

Pris: Gratis for alle

Comments are closed