Ved jord at blive. Folkelivsfortællinger fra Vestjylland 1661-1984.

Foredragsholderen vil fortælle om mennesker og begivenheder i Vestjylland gennem tre hundrede år med udgangspunkt i sin egen slægt. Den lille og den store historie flettes sammen til et hele; vi møder knøsen, der tvinges i knæ under slagene fra en satanisk underofficer i landmilitsen, og vi møder den unge bi-skoledegn I.C., der skulle blive en af landets betydeligste politikere, for nu at nævne et par eksempler. Foredraget slutter med fortællinger fra 1960’erne og 1970’erne, og givetvis vil mange blandt tilhørerne kunne nikke genkendende til historier fra de årtier

  • Byens Fabrik- 07. oktober 2020. Historiker, dr.phil. Esben Graugaard uddyber fortællingen om ”Byens Fabrik” i de nye udstillinger og vil give eksempler på det arbejde og den viden, der ligger bag et udstillingsafsnit. Der fortælles om tobaksindustriens start i Vestjylland, og om hvordan købmandslægten Færch investerede i branchen. Familiens historie følges i fem generationer som fabrikanter i Holstebro. Men det er også historien om samspillet mellem en by, dens mennesker og en enkelt stor virksomhed, der skabte en særlig kultur i Holstebro igennem godt et århundrede. En linje trækkes via tobakkens afvikling op til i dag med Færch Plast som en ny tids industrieventyr.

    Læs mere

  • Ved jord at blive. Folkelivsfortællinger fra Vestjylland 1661-1984- 21 oktober 2020. Foredragsholderen vil fortælle om mennesker og begivenheder i Vestjylland gennem tre hundrede år med udgangspunkt i sin egen slægt. Den lille og den store historie flettes sammen til et hele; vi møder knøsen, der tvinges i knæ under slagene fra en satanisk underofficer i landmilitsen, og vi møder den unge bi-skoledegn I.C., der skulle blive en af landets betydeligste politikere, for nu at nævne et par eksempler. Foredraget slutter med fortællinger fra 1960’erne og 1970’erne, og givetvis vil mange blandt tilhørerne kunne nikke genkendende til historier fra de årtier

    Læs mere

  • Corona – dokumentation af samtiden- 04. november 2020. Der var næppe nogen, der havde forestillet sig, at året 2020 skulle blive meget anderledes end vores vante hverdag. Men fra at være sprunget ind i et helt nyt årti med en masse forhåbninger og drømme gik verden næsten i stå pga. en pandemi. Corona, Covid-19 og lock-down kom hurtigt på alles læber og fyldte alles tanker. Derfor har Holstebro Museum valgt at lave en særudstilling om vestjydernes hverdag under Corona. Kom og hør Sara Hai Abildtrup fortælle om arbejdet med indsamlingen og opbygningen af den nye udstilling ”Livet under Corona”. Hør hvor forskelligt Corona påvirkede os, og hvilke tanker og nye vaner der prægede de måneder, hvor landet, ja hele verden, lukkede ned.

    Læs mere

  • Blodbadet i Stockholm 1520. En brik til Kalmarunionens sammenbrud- 12. november 2020. Kom og mød Lars Bisgaard, forfatteren til den meget roste biografi om Christian 2. Konflikten mellem de nordiske lande, som kendetegnede de sidste årtier af Kalmarunionen, spidsede markant til, da svenskerne i 1501 gjorde oprør mod den lovligt valgte Kong Hans. Foredraget vil følge udviklingen fra dette øjeblik og frem til Christian 2.s erobring af Sverige i 1520 og på den baggrund gå i dybden med hvad der egentlig skete i Stockholm i november for 500 år siden. Meget tyder på, at opgøret med den gamle svenske ledelse foregik som kætterprocesser. Fordelen ved denne tilgang er at kunne vise, at dele af den svenske elite stod bag voldshandlingen. Dette er både med til at kunne forklare den tidlige svenske reformation i 1527 og at svenskerne først i 1544 endeligt afskrev Kalmarunionen.

    Læs mere

Comments are closed