Om at få det bedste ud af det: Mor, mig og demensen

Foredragsholderen har lavet antropologisk feltarbejde i sin egen familie med henblik på at forstå demens og agere som pårørende. Feltarbejdet er brugt til at klarlægge, hvordan livet leves bedst muligt med demens, og hvad den pårørendes samspil med den demente har af faldgruber og muligheder. Foredragdet udfordrer det sortsyn, der normalt er knyttet til demens. Foredraget beskriver mange hverdagssituationer fra et liv med demens. Og beskriver, hvor svært det er at være pårørende til en person med demens og hvor svært det er altid at gøre det rigtige. En demenssygdom er ikke kun sorg og ulykke, den kan også betyde nærvær og en mulighed for at lære hinanden at kende på en helt anden måde. Det handler om en respektfuld omsorg, hvor man undgår at udsætte den demente for værdighedstab. Da foredragsholderens mor tidligt i forløbet sagde: “Nå, men så må vi få det bedste ud af det,” blev det et fælles mål på den tur, der vendte op og ned på gamle leveregler.

Oplægsholder:

Ina Kjøgx Pedersen, Cand.scient.anth (antropolog & journalist)

Praktiske oplysninger:
Dato: 30. september 2019 kl. 19:00
Oplægsholder: Ina Kjøgx Pedersen, Cand.scient.anth (antropolog & journalist)
Sted: Sognehuset ved Holstebro Kirke
Pris: Gratis for storkunder og studerende. Øvrige deltagere 50,-.
Tilmelding: Ikke nødvendigt

Comments are closed