Neandertalerne i nyt lys

Tegnet af Tom Björklund for Moesgaard Museum

Neandertalerne i nyt lys

For cirka 30.000-40.000 år siden uddøde menneskets nære slægtninge, neandertalerne. De forsvandt fra jordens overflade efter at have være en del af det Eurasiske landskab i mere end 300.000 år. De seneste års forskning har bragt neandertalerne tættere på vores egen udvikling end vi tidligere havde turde forestille os, og neandertalerne er nu ikke blot anset som en evolutionær blindgyde, men som en vigtig brik i menneskets komplekse evolution frem til det menneske vi er i dag. Genetiske studier viser tydeligt at neandertalerne og vores tidlige formødre og forfædre, Homo sapiens, interagerede med hinanden over en længere periode i forskellige geografiske områder, og denne interaktion ledte ikke bare til fertilt afkom, men sandsynligvis også til en udveksling af kulturelle traditioner og teknologiske innovationer. En stor del af befolkningen bære den dag i dag stadig rundt på i gennemsnit 2% af den genetiske arv fra neandertalerne. Det betyder, at der i biologisk forstand ikke er tale om en vidt forskellige menneskeart, og det er netop den erkendelse, der har været med til, at bringe neandertalerne helt tæt på. I dette oplæg præsenteres neandertalerne; hvor kommer de fra? Hvordan levede de? Og hvad har den nyeste forskning, lært os om deres utrolige evner? Der trækkes en rød tråd til fortællingen, genstande og emner i den nye særudstilling om neandertalerne på Moesgaard Museum, og der reflekteres over de tanker der ligger bag måden neandertalerne portrætteres på historisk og i dag. Til slut i oplægget præsenteres det nystartede NeanderEDGE forskningsprojekt, og der stilles skarpt på neandertalernes nordligste udbredelse og spørgsmålet om neandertalerne bevægede sig ind i det område vi i dag kalder for Danmark

Foredragsholder:

Trine Kellberg Nielsen. Foto Lars Svankjær.

Praktiske oplysninger

Dato: Onsdag d. 10. November 2021, kl. 19:30-21:00
Sted: Folkesalen, Holstebro Museum.
Oplægsholder: Trine Kellberg Nielsen
Pris: Gratis for storkunder og studerende, andre 50kr.
Tilmelding: Ikke nødvendig

Comments are closed