Corona – dokumentation af samtiden

Der var næppe nogen, der havde forestillet sig, at året 2020 skulle blive meget anderledes end vores vante hverdag. Men fra at være sprunget ind i et helt nyt årti med en masse forhåbninger og drømme gik verden næsten i stå pga. en pandemi. Corona, Covid-19 og lock-down kom hurtigt på alles læber og fyldte alles tanker. Derfor har Holstebro Museum valgt at lave en særudstilling om vestjydernes hverdag under Corona. Kom og hør Sara Hai Abildtrup fortælle om arbejdet med indsamlingen og opbygningen af den nye udstilling ”Livet under Corona”. Hør hvor forskelligt Corona påvirkede os, og hvilke tanker og nye vaner der prægede de måneder, hvor landet, ja hele verden, lukkede ned.

Oplægsholder: Sara Hai Abildtrup, Cand. mag, museumsinspektør v. Holstebro Museum
Dato: 4 november kl. 19.30
Sted: Holstebro Museum, Museumsvej 2B, 7500 Holstebro
Pris: Gratis for storkunder og studerende. 50kr for øvrige deltagere.
Tilmelding nødvendigt: https://holstebro-museum.dk/det-sker/corona-dokumentation-af-samtiden


Comments are closed