Smagen af øl – Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF

Beskrivelse

Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF
Hør professionelle brygmestre fortælle om gærens betydning for øllets aroma, om maltens indflydelse på farve, smag og smagsholdbarhed og om humlens rolle som smags- og aromagiver. Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper

Mennesket har kunnet brygge øl i næsten 10.000 år, fordi brygprocessen som udgangspunkt er en simpel og en helt naturlig proces som kombinerer spiring af byg – dvs. maltning – med gæring.

Selv om processen tilsyneladende er enkel, så er smagen af øl alligevel resultatet af en meget kompleks interaktion mellem de anvendte råmaterialer – primært de forskellige malt- og humletyper – samt valget af gær og den anvendte brygproces.
Der er identificeret over 700 forskellige aromakomponenter i øl, og der føjes jævnligt nye til listen.

I dette foredrag vil du høre om gærens betydning for øllets aroma og om maltens indflydelse på øllets farve, smag og smagsholdbarhed. Du får også indsigt i humlens rolle som smags- og aromagiver, og forelæserne vil også diskutere brygprocessens betydning og hvordan man laver alkoholfrit øl.

Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper. Du smager dem én efter én efterhånden som de gennemgås i foredraget.

Under foredraget kan der stilles spørgsmål til forelæseren på sms og twitter.

Oplægsholder

Zoran Gojkovic, brygmester  og Erik Lund, Carlsberg Laboratorium.

Praktiske oplysninger

Dato: Tirsdag d. 25. september 2018, kl. 19.00-21.00
Oplægsholder: Zoran Gojkovic, brygmester  og Erik Lund, Carlsberg Laboratorium.
Sted: Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF
Sprog: Dansk
Pris: 30kr.
Tilmelding: Nødvendig – Deadline 15. august til kg@hogym.dk
Mødetid senest kl. 18.50

Kvantefysikken – atomernes vilde verden – Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF

 

Beskrivelse

Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF.
Hør om de eksperimenter og teoretiske overvejelser der førte til Niels Bohrs atom- og kvantefysik som fysikerne stadig diskuterer hvordan vi skal forstå – samtidig med at den anvendes med succes på alt fra stjerners liv til mikrochips i smartphones.

Den danske fysiker Niels Bohr foreslog i 1913 enmodel for atomernes opbygning som minder om planeternes kredsløb om Solen i Solsystemet. Bohrs teori blev en forløber for den såkaldte kvantefysik hvis formler er utroligt præcise.

Men der er underlige ting på færde når kemikere og fysikere beskriver atomernes og molekylernes opførsel: dels er de mikroskopiske partikler tilsyneladende flere steder på samme tid indtil vi måler på dem, dels giver målingerne altid tilfældige resultater.

De videnskabsmænd, som skabte teorien i årene 1900-1930, blev aldrig enige om hvordan vi skal forstå kvantefysikkens mere paradoksale sider. Samtidigt med at vi i dag anvender teorien med succes – på alt fra stjerners fødsel og død til mikrochips i computere, smartphones mv. – diskuterer fysikere stadig og intenst kvantefysikkens dybere betydning. Kvantefysikken er ”Still Crazy After All These Years”, og store internationale forskningsprogrammer arbejder nu mod snedige anvendelser af kvantefysikkens særeste egenskaber i superhurtige kvantecomputere der regner på flere tal på samme tid, og mod nye teknologier til sikker telekommunikation og præcise målinger som benytter særligt skrøbelige kvantetilstande af lys og atomer.

I foredraget diskuterer professor Klaus Mølmer de eksperimentelle observationer og teoretiske overvejelser der førte til Bohrs atomfysik og til kvantefysikkens teoretiske formler. Niels Bohr udtalte at ”…hvis nogen siger han kan tænke over kvanteproblemerne uden at blive svimmel, viser det blot at han ikke har forstået den mindste smule af dem.”.

Klaus Mølmer vil forsøge at dele ud af sin egen svimmelhed over kvantefysikken, dens vidt forskellige fortolkninger og dens seneste teoretiske og eksperimentelle landvindinger.

Under foredraget kan der stilles spørgsmål til forelæseren på sms og twitter.

Oplægsholder

Klaus Mølmer, professor i kvantefysik hos Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Praktiske oplysninger

Dato: Tirsdag den 9. oktober 2018, kl. 19.00-21.00
Oplægsholder: Klaus Mølmer, professor i kvantefysik hos Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Sted: Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF
Sprog: Dansk
Pris: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendig
Mødetid senest kl. 18.50

Dit indre liv med billioner af bakterier – Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF

Dit indre liv

Beskrivelse

Foredraget livestreames på Holstebro Gymnasium & HF.

Mennesket er en superorganisme der består af ligeså mange bakterie- som menneskeceller. Hør hvordan de sundhedsfremmende bakteriearter former dig som menneske, styrer din modstandskraft og dit stofskifte. Og hvordan du får det bedste frem i dine bakterier.

Mennesket er en superorganisme som rummer ligeså mange bakterieceller som menneskeceller. Hvert menneske har sin egen helt personlige sammensætning af bakterier på og i kroppen. Langt de fleste af vores bakterier findes i tarmen.

Skønsmæssigt har et vokset menneske omkring 50.000.000.000.000 bakterier fordelt på flere hundrede forskellige bakteriearter.
Indtil for få år siden var tarmbakteriernes univers et lukket og mørkt univers for forskerne fordi kun relativt få arter af tarmbakterier er lette at dyrke i laboratoriet, i fx petriskåle, da denne type bakterier ikke tåler atmosfærens ilt og fordi de kun vil vokse i fælleskab med mange andre bakteriearter.
Men på det seneste er der blevet kastet lys ind i tarmens mørke fordi forskere verden over har taget DNA-teknikker og avanceret matematik i brug. Det har givet os ny viden om tarmens mylder af mikrober. Hvem de er? Og hvad laver de inden i os og med os? Det viser sig at de fleste er gavnlige og sundhedsfremmende. De omdanner madrester til energi for os. De producerer K-vitamin og nogle B-vitaminer.

Bakterierne spiller en afgørende rolle for vores modstandskraft mod infektioner. Og de regulerer dannelsen af flere hormoner og signalstoffer. Forsøg på dyr viser at nogle af bakteriernes signalstoffer påvirker hjernen. Også virkningen af forskellige former for medicin er afhængig af hvilke bakterier vi har i vores tarme.

I forelæsningen diskuteres hvorledes ubalancer i tarmbakterier er knyttet sammen med en række kroniske sygdomme. Der vil blive lagt vægt på, hvad vi selv kan gøre for at have tarme i topform med en overvægt af helbredsstabiliserende tarmmikrober.

Under foredraget kan der stilles spørgsmål til forelæseren på sms og twitter.

Oplægsholder

Oluf Borbye Pedersen, professor i genomforskning, Københavns Universitet 

Praktiske oplysninger

Dato: Tirsdag den 23. oktober 2018, kl. 19.00-21.00
Oplægsholder: Oluf Borbye Pedersen, professor i genomforskning, Københavns Universitet 
Sted: Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF
Sprog: Dansk
Pris: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendig
Mødetid senest kl. 18.50

Naturens nyttige dræbermolekyler – Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF

Beskrivelse

Foredraget livestreames på Holstebro Gymnasium & HF.

Kom på en rejse til molekylernes verden med fokus på naturens egne medicinske stoffer. Og hør hvordan indsigt i cellernes funktion inspirerer forskere til både at udvikle potentielt livsforlængende stoffer og til at udvikle nye typer medicin mod kræft.

Effektiv medicin er en af grundstenene i vores moderne samfund – faktisk er det svært at forestille sig at der engang fandtes en virkelighed uden fx antibiotika til behandling af infektioner eller kemoterapi til behandling af kræft.

Aftenens foredrag tager os på en rejse til molekylernes verden – til de af naturens egne medicinske stoffer som forskere har opdaget, fremstillet og forbedret over de seneste årtier med det primære formål at slå andre organismer ihjel som kan true vores helbred.
Mange af disse naturstoffers molekylestrukturer er så komplekse at de til stadighed udfordrer moderne teknologier når det kommer til at bestemme og manipulere med deres strukturer.

I foredraget vil du høre eksempler på hvorfra disse nyttige naturstoffer kommer og hvordan deres molekyler egentlig kan bygges – og ombygges.
Og du vil høre hvordan forskerne opnår forståelse af naturstoffers specifikke vekselvirkning med cellernes proteiner og hvordan forskerne dermed finder inspiration til at udvikle stoffer som har potentiale til få os til at leve længere samt inspiration til at finde nye typer medicin mod kræft.

Under foredraget kan der stilles spørgsmål til forelæseren på sms og twitter.

Oplægsholder

Thomas Bjørnskov Poulsen, lektor i kemisk biologi, Institut for Kemi, Aarhus Universitet

Praktiske oplysninger

Dato: Tirsdag den 30. oktober 2018, kl. 19.00-21.00
Oplægsholder: Thomas Bjørnskov Poulsen, lektor i kemisk biologi, Institut for Kemi, Aarhus Universitet
Sted: Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF
Sprog: Dansk
Pris: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendig
Mødetid senest kl. 18.50

Hvorfor ældes vi? – Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF

 

Beskrivelse

Foredraget livestreames på Holstebro Gymnasium & HF.

Giver den nyeste molekylære forskning i aldring os koden til et langt og sundt liv? Måske. Hør om de mekanismer, der bestemmer at vi ældes, hvorfor vi ældes forskelligt samt hvordan vi sikrer os en alderdom med god livskvalitet.

Vi ældes alle – det er en naturlig del af livet. Rynker og gråt hår er bare nogle af de mange tegn på aldringsprocessen. Forskningen har vist, at der ligger flere fælles mekanismer bag aldring, men det er bemærkelsesværdigt, hvor forskelligt alderen påvirker hvert enkelt individ. Nogle mennesker er både psykisk og fysisk friske til det sidste, mens andres vej mod livets ende præges af sygdom allerede tidligt i alderdommen.

Hvornår bliver vi ældre – biologisk set? Forskere forsøger at afdække de processer, der fører til at vi ældes – og hvorfor vi ældes forskelligt. Det sker på celleniveau, hvor forskerne studerer de molekylære mekanismer, som er fundamentet for liv og dermed også sygdom og aldring. Man kan for eksempel se at kromosomerne i gamle celler oftere mangler større eller mindre stykker af deres arvemateriale, DNA, når man sammenligner med kromosomerne i unge celler.

Kan den nyeste molekylære forskning i aldring give os koden til et langt og sundt liv? Hør hvorfor vi ældes og om de nyeste forskningsmetoder og resultater inden for den molekylære aldringsforskning.

Under foredraget kan der stilles spørgsmål til forelæseren på sms og twitter.

Oplægsholder

Tinna V. Stevnsner, lektor i aldringens molekylærbiologi og Suresh Rattan, lektor i biogerontologi, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Praktiske oplysninger

Dato: Tirsdag den 06. november 2018, kl. 19.00-21.00
Oplægsholder: Tinna V. Stevnsner, lektor i aldringens molekylærbiologi og Suresh Rattan, lektor i biogerontologi, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Sted: Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF
Sprog: Dansk
Pris: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendig
Mødetid senest kl. 18.50

Vulkaner og samfund gennem tiderne – Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF

Beskrivelse

Foredraget livestreames på Holstebro Gymnasium & HF.

Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie? To forskere sætter geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiderne og hvordan de har påvirket samfund – også i de nordiske lande.

Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie? I dette foredrag vil du høre tre udvalgte casestudier af netop hvordan vulkaner har påvirket samfund.

Med udgangspunkt i de seneste års forskning sætter de to forskere geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiderne: udbruddet af vulkanen Laacher See i Tyskland for 13.000 år siden, vulkanudbruddet på øen Santorini i Middelhavet for knap 3.600 år siden samt på en stribe sammenfaldende vulkanudbrud i det sjette århundrede af vores egen tid.

Det er ikke svært at regne ud at planter, dyr og mennesker som levede i nærheden af disse voldsomme katastrofer blev voldsomt påvirket, men meget tyder på at vulkanernes arm til tider var meget lang: evidens fra is-kerner, træringe og arkæologiske fundsteder fortæller om indvirkninger på folk og fæ langt væk fra udbruddenes epicentre. I alle tre tilfælde kan der eksempelvis trækkes tråde til ændringer i samfundene i de nordiske lande – på godt og ondt.

Under foredraget kan der stilles spørgsmål til forelæseren på sms og twitter.

Oplægsholder

Christian Tegner, professor i geoscience, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Felix Riede, professor i miljøhumaniora, Institut for Kultur og Samfund og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Praktiske oplysninger

Dato: Tirsdag den 13. november 2018, kl. 19.00-21.00
Oplægsholder: Christian Tegner, professor i geoscience, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Felix Riede, professor i miljøhumaniora, Institut for Kultur og Samfund og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Sted: Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF
Sprog: Dansk
Pris: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendig
Mødetid senest kl. 18.50

Antistof – Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF

Beskrivelse

Foredraget livestreames på Holstebro Gymnasium & HF.

I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction. Studier af antistof kan måske afsløre hvorfor stjerner, planeter, og mennesker faktisk er til.

Ordet ‘antistof’ fremkalder ofte vilde forestillinger om fx dommedagsvåben eller energikilde til rumskibe. Men hvad er de videnskabelige facts om antistof?

I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction.
Og hvorfor er der så stor interesse for dette gådefulde antistof? Fordi universet slet ikke burde eksistere. For da universet opstod ved Big Bang, burde der være skabt lige meget stof og antistof, og de ville tilintetgøre hinanden. Men antistoffet er pist forsvundet.
Studier af antistof gemmer måske på nøglen til at forstå hvorfor at fx stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.

I foredraget vil du få en introduktion til fysikernes teori bag antistof og dernæst en dybere gennemgang af det eneste antistofatom som det er lykkedes forskerne at fremstille: antihydrogen. Antihydrogen, som også kaldes antibrint, er antistof-modstykket til det mindste atom i vores almindelige stofverden, hydrogen – hvis struktur Niels Bohr optrevlede for mere end 100 år siden.

Aftenens forelæser, Jeff Hangst, leder et af eksperimenterne på CERN, det fælleseuropæiske center for partikelfysik ved Alperne. Hans forskergruppe, ALPHA, har for nyligt opnået en række gennembrud – dels i at fremstille og fange antihydrogen, dels i forståelsen af om hydrogen og antihydrogen opfører sig ”ens” og adlyder de samme fysiklove. Ifølge de nuværende teorier bør de være perfekte spejlbilleder af hinanden. ALPHA-eksperimentet ved CERN vil måske også snart give svar på spørgsmålet: falder antistof opad eller nedad?

Under foredraget kan der stilles spørgsmål til forelæseren på sms og twitter.

Oplægsholder

Jeffrey S. Hangst, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Praktiske oplysninger

Dato: Tirsdag den 20. november 2018, kl. 19.00-21.00
Oplægsholder: Jeffrey S. Hangst, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Sted: Livestreames på Holstebro Gymnasium og HF
Sprog: Dansk
Pris: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendig
Mødetid senest kl. 18.50