Giacomettis Kvinde på Kærre

Onsdag d. 23. januar 2019. Giacomettis Kvinde på kærre er kendt af alle Holstebroere. Hun er en central del af byens historie og identitet. Men hvem er hun egentlig?

Læs mere

Alzheimer, a complex disease is decrypted -“Livestreames”

Alzheimer, a complex disease is decrypted

No other disease is threatening our society as much as Alzheimer’s disease. Every three seconds someone on our planet is hit by Alzheimer’s disease and by 2050 we expect more than 131 million Alzheimer’s patients worldwide! Thus, we urgently need treatment to prevent a collapse of our ageing society. The only way to reach this ambitious goal is a detailed understanding of the mechanisms, which destroy our memory. In all Alzheimer’s brains, clumps of poisonous proteins, so called plaques and tangles, are deposited and kill our nervous cells. 

In many years the genesis of these plaques in our brains, was thought to occur solely under pathogenic circumstances and thus primarily during aging. However, Haass proved that the basic mechanism involved in the constant generation of the building blocks of plaques is active in all of us from birth, which may explain the enormous risk we all have of suffering from Alzheimer’s disease at some point.

Christian Haass will demonstrate that based on the discoveries of these mechanisms, treatment strategies have been developed aiming to slow or even prevent Alzheimer’s disease. Such approaches can indeed prevent the accumulation of plaques in human patients, but so far they fail to stop the memory loss. Is this a disaster indicating that scientists have worked on the wrong mechanisms? Christian Haass does not think so, he will rather demonstrate that plaque deposition starts decades before clinicians observe any memory decline. The deposits in our brains slowly begin their deadly job by killing neurons early on and by the time memory loss becomes apparent, the brain is irrevocably damaged with the consequence that any treatment comes too late. Thus, we do not only need efficacious and safe treatment strategies, but we must develop novel technologies to identify patients, which are at risk to develop Alzheimer’s disease, at a time when no memory loss is observed.  

Bemærk:
Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.
Under foredraget kan der stilles spørgsmål til forelæseren på sms og twitter.

Foredraget afholdes på engelsk

Oplægsholder
Professor Christian Haassis the latest receiver of the greatest prize in brain research,The Brain Prize.

Praktiske oplysninger
Dato: Tirsdag den 5. februar 2019, kl. 19.00-21.00
Oplægsholder: Professor Christian Haassis the latest receiver of the greatest prize in brain research,The BrainPrize.
Sted: Holstebro Gymnasium & HF
Pris: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendigt

Vores nydelsesfulde hjerne – “Livestreames”

Vores nydelsesfulde hjerne

Hør om hvordan forskningen i nydelse og begær kan være en nøgle til at forstå hvordan vores hjerne er indrettet og hvordan vores livskvalitet kan forbedres. 

Hjerneforsker Morten Kringelbach er verdens førende ekspert i nydelse og hvordan sanselig og social nydelse i høj grad er med til at definere vores liv, men også hvordan manglen på nydelse, anhedoni, har stor betydning for lidelser som depression, kronisk smerte og spiseforstyrrelser.
På tværs af alle kulturer er det fx klart at musik giver velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har givet ny indsigt i hvordan det i musik og andre kunstformer er forventningsglæden som kan føre til nydelse. Og hvordan mere generelt vores forventninger og forudsigelser er væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål. 

Du vil høre om hvordan resultater fra computermodellering og hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, afdækker hvilken betydning mange nydelser som fx mad, sex, rusmidler og musik har for vores livskvalitet.  

Bemærk:
Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.
Under foredraget kan der stilles spørgsmål til forelæseren på sms og twitter.

Oplægsholder
Professor i neuroscience Morten L Kringelbach, Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og The Queen’s College, University of Oxford.

Praktiske oplysninger
Dato: Tirsdag den 19. februar 2019, kl. 19.00-21.00
Oplægsholder: Professor i neuroscience Morten L Kringelbach, Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og The Queen’s College, University of Oxford.
Sted: Holstebro Gymnasium & HF
Pris: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendigt

Kunsten i Holstebro

Onsdag d. 20. februar 2019. Kunstformidler Peter Haarby fortæller om nogle af de kendte og mindre kendte kunstværker, der befinder sig i det offentlige
rum i Holstebro.

Læs mere

Klimaændringer – den danske vinkel – “Livestreames”

Klimaændringer – den danske vinkel

Med Parisaftalen i hus i december 2015 blev en vigtig milepæl i forhold til at undgå uoverskuelige klimaforandringer i løbet af dette århundrede nået. Verdens ledere blev enige om at klimaproblemet er det største fælles problem vi som beboere af planeten Jorden må og skal finde en løsning på. Undervejs har FNs klimapanel udgivet den ene klimarapport efter den anden som i større og større detalje har udredt hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser og hvad fremtiden vil byde på. Rapporterne udgør således selve grundlaget for Parisaftalen og processen som førte til dens vedtagelse. 

Selv om det hedder ‘den globale opvarmning’, rammer den i høj grad lokalt med klimaændringer som alle nationer i verden oplever på en unik måde. FNs seneste klimarapport besvarer spørgsmål som: hvad er effekterne af den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Hvordan tilpasser vi os? 

Aftenens foredragsholder, Jens Hesselbjerg Christensen, har været hovedforfatter på flere af FN-rapporternes kapitler om regionale klimaændringer og har en rolle at spille også i den kommende hovedrapport som udkommer i 2021/22. 

Her i Danmark er vi heldigt stillet: vi er ikke specielt sårbare, og vi har både viden og penge så vi kan tilpasse os. Vi har dog fortsat akut behov for at få sat tal på hvor meget havet stiger, hvor kraftige skybrud vi skal dimensionere kloakkerne til og hvor lange tørkeperioder og hvor varme hedebølger fremtidens somre byder på. Kun med den viden kan vi designe et Danmark der kan stå imod – og måske endda udnytte – de klimaændringer som uundgåeligt vil finde sted selvom Parismålene skulle blive indfriet. Og det kan gå helt galt hvis det vilde vejr rammer os uforberedt. Men samtidig må man spørge: ”Hvilken ekstra viden der skal til før vi tager klimaforandringerne og deres effekter alvorligt nok til at vi faktisk laver noget om?” 

Foredraget stiller skarpt på danske forhold og dansk sårbarhed i forhold til de forandringer vi allerede oplever. Undervejs bliver vigtige atmosfæreprocesser og mekanismer forklaret så alle kan være med.
Efter foredraget går du hjem med både en bedre forståelse af klimaet som system, hvilke usikkerheder forskerne kæmper med og en idé om hvorvidt vi efterlader vores efterkommere en oase med vindyrkning, varme somre og masser af turister eller en nødstedt nation omgivet af et stormfuldt og stadigt stigende hav – og hvad der skal til for at vi ender i den første situation og ikke i den anden.  

Bemærk:
Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.
Under foredraget kan der stilles spørgsmål til forelæseren på sms og twitter.

Oplægsholder
Professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Praktiske oplysninger
Dato: Tirsdag den 26. februar 2019, kl. 19.00-21.00
Oplægsholder:
Professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
Sted: Holstebro Gymnasium & HF
Pris: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendigt

Ny teknik afslører hvalernes skjulte liv – “Livestreames”

Ny teknik afslører hvalernes skjulte liv

Hvalernes forfædre var landdyr tæt beslægtet med nutidens grise og kameler. For mere end 30 mio. år siden forlod disse pattedyr landjorden til fordel for et liv i vand. De nulevende hvalarter har i ekstrem grad tilpasset sig til et liv i en lang række forskellige vandmiljøer – fra dybe oceaner til lave floder. 

I mange år har forskere kun fået indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved overfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til, hvordan de lever. Men ny teknologi har i de sidste ti år givet forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes fysiologi og adfærd langt til havs og mens hvalerne er neddykket. 

I foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og vi prøver at forstå hvordan en kaskelothval holder vejret i to timer, hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel og hvordan en blåhval tager 70 tons vand ind i munden uden at rykke kæberne af led. Og så dvæler vi ved hvordan hvalerne har tilpasset sig livet i vand – en verden der er vidt forskellig fra den deres forfædre på land vandrede rundt i.  

Bemærk:
Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.
Under foredraget kan der stilles spørgsmål til forelæseren på sms og twitter.

Oplægsholder
Professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience – Zoofysiologi, Aarhus Universitet.  

Praktiske oplysninger
Dato: Tirsdag den 12. marts 2019, kl. 19.00-21.00
Oplægsholder:
Professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience – Zoofysiologi, Aarhus Universitet.
Sted: Holstebro Gymnasium & HF
Pris: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendigt

Vores urolige klode – “Livestreames”

Vores urolige klode

Det er klodens urolighed som holder Jordens overflade beboelig og smuk for væsener som os.
Men i en verden hvor mennesket i stigende grad er herre over sine eksistensvilkår, står jordskælv og tsunamier tilbage som nogle særligt voldsomme og uforudsigelige trusler som vi gerne vil forstå for bedre at kunne beskytte liv, ejendom og infrastruktur. 

Du vil få at se hvordan høj-præcise GPS-målinger og radarsatellitmålinger kombineres med klassiske geologiske undersøgelser og nu giver bedre mulighed for at forudsige risikoen for jordskælv. 

Computerberegning af jordskælvsbølger kombineres med modeller af bygninger for at forbedre sikkerheden indendørs. Og computernetværk sammenkobler seismometre til hurtig varsling af borgere når jordskælvet faktisk går i gang og en eventuel tsunami er på vej. På denne måde er konsekvenserne ved jordrystelser stærkt reduceret i de egne hvor der er råd til at bygge rigtigt. Tsunamier er derimod stadig svære at værne sig imod. 

En positiv sideeffekt af jordskælvsbølger er at de også spiller den centrale rolle i forskernes forståelse af Jordens indre: et globalt net af tusinder af seismometre danner samlet set det indadrettede ”Hubble-teleskop” som giver meget detaljerede billeder af Jordens indre struktur, og det giver os indsigt i den ”motor” som former oceaner, bjergkæder og vulkaner.

Under foredraget får du lejlighed til at lytte til jordskælv og forske lidt med ørerne: kan man høre om Jorden er smeltet indeni?  

Bemærk:
Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.
Under foredraget kan der stilles spørgsmål til forelæseren på sms og twitter.

Oplægsholder
Lektor i geofysik Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.


Praktiske oplysninger
Dato: Tirsdag den 19. marts 2019, kl. 19.00-21.00
Oplægsholder: Lektor i geofysik Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.
Sted: Holstebro Gymnasium & HF
Pris: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendigt





Husmor i en rationeringstid

Beskrivelse

Rationering og dyrtid fik danskernes opfindsomhed i kog, da landet blev besat. Få historierne om, hvordan rationeringskosten satte sit præg på middagsbordet i form af kødløs tirsdag og genbrugsbrød. Husmødrene gik i gang med at slagte, salte, sylte, henkoge og strække alverdens retter, så maden kunne nå rundt til alle. Kogebogsskribenter og ernæringseksperter stod klar med gode råd om, hvordan danskerne fik mest ud af maden i en krisetid, og mange af rådene er genkendelige og anvendelige i dag: Spis mindre kød, spis mere grønt og undgå spild af mad.

Oplægsholder

Dorthe Chakravarty, historiker og forfatter

Praktiske oplysninger

Dato: Onsdag den 30. januar 2019 kl. 19.30-21.30

Oplægsholder: Dorthe Chakravarty, historiker og forfatter

Sted: Holstebro Museum

Pris: Gratis for storkunder. Øvrige deltagere: kr. 50,- Studerende, der kan fremvise studiekort: kr. 25,-

Tilmelding: Ikke nødvendigt

Kvinder og økonomi

Torsdag 21. februar 2019, kl. 19:00-21:00. Formålet med dette oplæg er at blive klogere på, hvad der ligger til grund for, at der er flere mænd end kvinder, der investerer samt, hvordan man kommer i gang med at investere.

Læs mere