Header

Se det spændende martsprogram

Har du set Holstebro Folkeuniversitets program for 2020? Se hvad marts byder på og se resten af programmet på HolstebroFolkeuniversitet.dk.

Fremtidens natur - "Livestreams"

Fremtidens natur - "Livestreams"

10. marts 2020. Jorden er en levende planet fyldt med mange forskellige livsformer. Men Jordens store befolkning
presser nu naturen. Hør hvordan mennesket påvirker Jordens biodiversitet og om konsekvenserne for
fremtidens levende natur. Hvilke løsninger skal vi satse på?

Læs mere.

---
DNA og slægtsforskning

DNA og slægtsforskning

11. marts 2020. Er DNA løsningen på alle udfordringer i din slægtsforskning? På ingen måde. Men DNA er adgangsbillet til en
masse konkrete og praktisk anvendelige muligheder i din slægtsforskning, muligheder der rækker langt videre end
”bare” at få procenttal på din asiatiske, afrikanske eller indokinesiske oprindelse. Foredraget tager dig med lige fra du bestiller dit DNAtestsæt til du analyserer svarene. Det hele er lagt tilrette, så alle kan få praktisk glæde af en DNA-test.

Læs mere.

---
Danmarks skove, nu og i fremtiden

Danmarks skove, nu og i fremtiden

12. marts 2020.
Efter en indledning om de danske skoves forhistorie og udvikling og en aktuel status, ses på de store udfordringer, som især klimaændringerne og biodiversitetskrisen byder på for skovene og den danske natur. Derefter på hvor skovene kan bidrage med løsninger på problemerne og på hvordan fremtiden tegner sig for vore skove.

Læs mere.

---
Byens Fabrik

Byens Fabrik

25. marts 2020. Historiker, dr.phil. Esben Graugaard uddyber fortællingen om ”Byens Fabrik” i de nye udstillinger og vil give eksempler på det arbejde og den viden, der ligger bag et udstillingsafsnit. Der fortælles om tobaksindustriens start i Vestjylland, hvordan købmandslægten Færch investerede i branchen men det er også historien om samspillet mellem en by, dens mennesker og en enkelt stor virksomhed, der skabte en særlig kultur i Holstebro igennem godt et århundrede.

Læs mere.

---
Den spanske syge

Den spanske syge

26. marts 2020. Den Spanske Syge var en pandemi, der rasede i 1918. Over 50 millioner døde, heraf 14.000 danskere. Sygdommen spredtes til store dele af verden og ikke bare til Europa, Nordamerika og Asien, men også til Alaska og øer i Stillehavet og havde dermed karakter af en pandemi. Hvilken betydning har den spanske syge for os der lever idag. Hør historien og om nogle af de familier der blev ramt”. Ingen tilmelding, men medbring selv kaffe eller lign.

Læs mere.

---
Beethoven i ord og musik

Beethoven i ord og musik

30. marts 2020.
I anledningen af 250 året for Beethovens fødsel sætter vi fokus på den store mester. De to koncertpianister og undervisere på Holstebro Musikskole, Elisabeth Colding Sivertsen og Xenia Frederiksen, introducerer og spiller Beethovens fantastiske musik. Med klaveret som prisme belyser de udviklingen i Beethovens musik og inviterer publikum med ind i et musikalsk rum, der skinner af inspiration og geni. De vil både spille selv og der vil være gæsteoptrædender af elever fra deres dygtige klaverklasse.

Læs mere.

Dybhavet – nyt fra en ukendt verden Find sted - "Livestreams"

Dybhavet – nyt fra en ukendt verden Find sted - "Livestreams"

31. marts 2020. Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der
er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder
af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.
Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget
vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere
fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

Læs mere.

---
Iran – fortid, nutid og fremtid

Iran – fortid, nutid og fremtid

31. marts 2020. Iran er altid en varm kartoffel i nyhedsbilledet. For 2500 år siden grundlagde perserne et af verdens største imperier og byggede deres forunderlige hovedstad Persepolis. Siden har området vi i dag kender som Iran, givet verden magiske tæpper, enestående poeter, pragtfuld mad og nyhedshistorier der har delt vandene.Nu er Iran stadigvæk en del af dagens nyheder. Atomaftalen er fortid, amerikanerne har genindført sanktioner og briterne og iranerne tilbageholder hinandens olietankere

Læs mere.

---

Venlig hilsen
Holstebro Folkeuniversitet
www.holstebrofolkeuniversitet.dk