26. februar 2020. Et foredrag som kommer bag om måltidets kulturhistorie i Danmark – råvarerne, tilberedningen og serveringen gennem tiderne. Vi skal i køkkenet, i haven, på marken og selvfølgelig skal vi have et spændende kig på de ældste danske kogebøger. Foredragsholder er museumsinspektør Bettina Buhl er madhistoriker, cand.mag. i historie og kommunikation, museumsinspektør og arbejder dagligt med forskning og formidling af dansk madhistorie i MADENS HUS på Det Grønne Museum.

3. marts 2020. Virus er det mindste smitstof. Det er overalt, og det trænger ind i og udnytter levende celler til at formere sig. En del virus gør os syge. Hør om de vigtigste kendetegn for virus, og hør om hvordan virusforskerne må tænke for at bekæmpe dem. Virus er det mindste smitstof. Udenfor vores celler er det blot er en livløs partikel, som er uden eget stofskifte og som ikke er i stand til at formere sig alene. Det er blot ”en pose af protein med noget genmateriale indeni”. Men indeni vores celler sker der noget. Dér overtager virus kontrollen af vores celler og laver tusinder af nye viruskopier.

04 marts 2020 Hos Frida Kahlo (1907 – 1954) er liv og kunst uløseligt bundet sammen. Hendes store tragedie var, at hun blev livsfarligt kvæstet som ung. Det først til et liv i lidelse, som kombineret i en stormende forelskelse i murmaleren Diego Rivera, blev formende for hendes kunsts stærke udtryk. Diego Riveras klare budskabsbaserede kunst, baseret på hans kendskab til kunsten i Paris i begyndelsen af 1900-tallet, og den mexicanske folkekunst, præger Kahlos stil. Hendes værker er imidlertid mere intime og præget af en fantasi, der resulterer i et meget personligt og hjertegribende værk.

10. marts 2020. Jorden er en levende planet fyldt med mange forskellige livsformer. Men Jordens store befolkning presser nu naturen. Hør hvordan mennesket påvirker Jordens biodiversitet og om konsekvenserne for fremtidens levende natur. Hvilke løsninger skal vi satse på?

11 marts 2020. Er DNA løsningen på alle udfordringer i din slægtsforskning? På ingen måde. Men DNA er adgangsbillet til en masse konkrete og praktisk anvendelige muligheder i din slægtsforskning, muligheder der rækker langt videre end ”bare” at få procenttal på din asiatiske, afrikanske eller indokinesiske oprindelse. Foredraget tager dig med lige fra du bestiller dit DNAtestsæt til du analyserer svarene. Det hele er lagt tilrette, så alle kan få praktisk glæde af en DNA-test.

12 marts 2020 Efter en indledning om de danske skoves forhistorie og udvikling og en aktuel status, ses på de store udfordringer, som især klimaændringerne og biodiversitetskrisen byder på for skovene og den danske natur. Derefter på hvor skovene kan bidrage med løsninger på problemerne og på hvordan fremtiden tegner sig for vore skove.

25. marts 2020. Historiker, dr.phil. Esben Graugaard uddyber fortællingen om ”Byens Fabrik” i de nye udstillinger og vil give eksempler på det arbejde og den viden, der ligger bag et udstillingsafsnit. Der fortælles om tobaksindustriens start i Vestjylland, hvordan købmandslægten Færch investerede i branchen men det er også historien om samspillet mellem en by, dens mennesker og en enkelt stor virksomhed, der skabte en særlig kultur i Holstebro igennem godt et århundrede.

26. marts 2020. Den Spanske Syge var en pandemi, der rasede i 1918. Over 50 millioner døde, heraf 14.000 danskere. Sygdommen spredtes til store dele af verden og ikke bare til Europa, Nordamerika og Asien, men også til Alaska og øer i Stillehavet og havde dermed karakter af en pandemi. Hvilken betydning har den spanske syge for os der lever idag. Hør historien og om nogle af de familier der blev ramt”. Ingen tilmelding, men medbring selv kaffe eller lign.

31. marts 2020. Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden. Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

31. marts 2020. Iran er altid en varm kartoffel i nyhedsbilledet. For 2500 år siden grundlagde perserne et af verdens største imperier og byggede deres forunderlige hovedstad Persepolis. Siden har området vi i dag kender som Iran, givet verden magiske tæpper, enestående poeter, pragtfuld mad og nyhedshistorier der har delt vandene.Nu er Iran stadigvæk en del af dagens nyheder. Atomaftalen er fortid, amerikanerne har genindført sanktioner og briterne og iranerne tilbageholder hinandens olietankere

14. april 2020. By the founder of the Ig Nobel Prize, Marc Abrahams, and three price winners The Ig Nobel Prize is awarded for “peculiar research” that at first makes us laugh and then think deeply. Attend this lecture for a humour-filled dive into the prize-winning research. Meet Marc Abrahams and some of the recent prize winners. Meet some of the researchers who have received the alternative Nobel Prize – the Ig Nobel Prize. It is hard to describe the Ig Nobel Prize and the lectures of the price winners in particular –you need to experience it.

20. april 2020. Genforeningen i 1920 er en af de helt store mærkedage i vort lands historie. Forud var der gennem århundreder gået utallige konflikter, fejltagelser, forhandlinger og krige. Genforeningen, som blev mulig efter 1. verdenskrig, var resultatet af en ofte smertefuld og men også glædelig proces. Det gamle hertugdømme Slesvig blev delt. Der blev trukket en nu grænse i 1920 – den nuværende. Denne grænse har vist sig at være holdbar, og forholdene mellem danske og tyske – både nord og syd for grænsen – har aldrig før i historien været bedre. Foredraget handler om den historiske baggrund for Genforeningen.

21 oktober 2020. Foredragsholderen vil fortælle om mennesker og begivenheder i Vestjylland gennem tre hundrede år med udgangspunkt i sin egen slægt. Den lille og den store historie flettes sammen til et hele; vi møder knøsen, der tvinges i knæ under slagene fra en satanisk underofficer i landmilitsen, og vi møder den unge bi-skoledegn I.C., der skulle blive en af landets betydeligste politikere, for nu at nævne et par eksempler. Foredraget slutter med fortællinger fra 1960’erne og 1970’erne, og givetvis vil mange blandt tilhørerne kunne nikke genkendende til historier fra de årtier

12. november 2020. Kom og mød Lars Bisgaard, forfatteren til den meget roste biografi om Christian 2. Konflikten mellem de nordiske lande, som kendetegnede de sidste årtier af Kalmarunionen, spidsede markant til, da svenskerne i 1501 gjorde oprør mod den lovligt valgte Kong Hans. Foredraget vil følge udviklingen fra dette øjeblik og frem til Christian 2.s erobring af Sverige i 1520 og på den baggrund gå i dybden med hvad der egentlig skete i Stockholm i november for 500 år siden. Meget tyder på, at opgøret med den gamle svenske ledelse foregik som kætterprocesser. Fordelen ved denne tilgang er at kunne vise, at dele af den svenske elite stod bag voldshandlingen. Dette er både med til at kunne forklare den tidlige svenske reformation i 1527 og at svenskerne først i 1544 endeligt afskrev Kalmarunionen.